Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Unikt tiltag: Gloove donerer 75 % af overskuddet til gode formål

Af Emil Kjær Jørgensen

VI har før skrevet om det danske firma Gloove, der tilbyder alternativ flyttehjælp til en pris, der er 60-70 procent billigere end traditionelle flyttemænd. Du kan læse den historie her.

“Odense har taget rigtig godt imod konceptet, og væksten i byen har været rigtig fin. Det er skønt, at folk har fået øjnene op for, at flytning kan gøres på en ny, smartere og billigere måde,” fortæller Andreas Zacho, stifter af Gloove.

Og nu er Gloove så klar med en endnu en vild nyhed. Den deleøkonomiske platform har nemlig besluttet sig for, hvert år at donere 75% af deres overskud til almennyttige formål.

Virksomheder skal tage et ansvar

Donationerne vil primært gå til miljøinitiativer og lokalt foreningsliv i eksempelvis Odense.

“Det var Storm P. der sagde: ‘Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det’. Det samme kan siges om mange virksomheders holdning og handling til deres social ansvar. Beslutningen er taget, fordi vi mener, at virksomheder skal gå forrest og tage et større ansvar for samfundet og ikke mindst miljøet,” siger Andreas Zacho.

Gloove er i forvejen baseret på en fællesskabstanke om at hjælpe hinanden. Når du skal flytte, kan du gennem platformen på Gloove.dk bestille studerende til at hjælpe med at bære. Prisen er 225 kr. timen pr. studerende.

Mere end penge

I to år har Gloove arbejdet på at give danskerne et billigt og socialt alternativ til deres flytning. Men for seks måneder siden trådte Andreas Zachos partner ud af virksomheden, og siden har Andreas arbejdet på, at bevæge virksomheden i en anden retning.

”Iværksætteri er hårdt arbejde, og jeg gerne arbejde for et mål, der er større end blot at tjene penge. Jeg vil gerne være med til at forbedre samfundet og miljøet. Jeg mener, at dette initiativ kan give en unik mulighed for, at vi som folk kan hjælpe hinanden og forbedre lokalsamfundene på tværs af landet og forhåbentlig på tværs af landegrænserne i takt med, at virksomheden vokser,” siger Andreas Zacho.

Lokale initiativer er vejen frem

Så vidt Andreas ved, er Gloove den eneste deleøkonomiske platform i verden, der nu indfører dette tiltag.

”Vi har som dele-økonomisk platform en masse muligheder, som traditionelle virksomheder ikke har, og det mener vi, skal udnyttes rigtigt. Derfor har vi besluttet, at bruge vores virksomhed til at arbejde mod en bæredygtig fremtid for hele samfundet,” siger Andreas Zacho.

Det er især miljøet og lokale initiativer, der lægger Andreas Zachos hjerte nær. Han mener kun, at det er gennem lokale initiativer, hvor mennesker engagerer sig direkte, at vi kan opnå en større forandring.

”Miljøet kræver al vores opmærksomhed, og den bedste måde at gøre det konkret på er ved, at vi begynder med os selv. Der er mange af de mindre foreninger og udviklingsprojekter rundt om i landet, der har et kæmpe potentiale for at skabe den nødvendige forandring, hvis de blot får lidt hjælp med på vejen,” afslutter Andreas Zacho.

Donationerne vil ikke kun blive givet som direkte støtte, men også som eksempelvis vejledning, økonomistyring eller revisorhjælp.

Del artikel

Andre læser også