MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er de på vej: Corona-vaccine sendt til Odense med politieskorte

Af Michael Qureshi
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

Lige før klokken seks lørdag morgen kørte en stor varebil med en stor pingvin på siden ind på Amager i København.

Både foran og bagved kørte biler fra PET for at sikre, at der intet skete ved transporten.

Efter vaccinernes ankomst kontrollerede ansatte ved Statens Serum Institut indholdet, temperatur og de forhold, vaccinerne har haft under deres rejse fra Belgien.

Herefter blev vaccinerne ompakket i fem kasser – en til hver region – og omkring klokken ti var kasserne klar til at fortsætte deres vej frem til de plejehjemsbeboere, der er udvalgt til at være de første, som får vaccinen.

En af bilerne med politieskorte er altså på vej til Odense.

Presse-fotos.dk

Største milepæl i pandemien

Den 27. december kl. 9:00 vil første stik blive givet på Ældrecenter Øst i Odense.

Herefter vil alle de beboere, som ønsker det, blive vaccineret mod covid-19.

Vaccinerne gives af læger og transporteres af apotekere fra OUH ud til plejecentrene, hvor de gøres klar til at blive givet. Vaccinationerne i Odense er blandt de første, der gives i landet.

“Vaccinen er den største milepæl i pandemien siden den første nedlukning i marts. Nu er der begrundet håb for, at det hele bliver godt igen.

I første omgang bliver de ældste og mest sårbare borgere beskyttet. Det er glædeligt. Men der kommer til at gå måneder før nok danskere er vaccineret til, at vi kan ændre adfærd.

Der er lang vej endnu. Derfor skal vi passe ekstremt meget på ikke at male håbet alt for lyserødt. Hvis vi slækker på retningslinjerne, så risikerer vi, at gøre håbet til smittens bedste ven.

Brug derfor den gode nyhed som motivation til at holde fast i den gode adfærd, så ingen bliver unødigt syge eller dør under befrielsen fra corona,” siger Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel.

Stort set alle vil have vaccinen

I alt har 1220 beboere på Odenses plejecentre tilkendegivet, at de ønsker at blive vaccineret, hvilket svarer til stort set alle borgere på plejecentrene i Odense Kommune. Det endelige samtykke gives til lægen på selve dagen.

“Jeg er glad for, at næsten alle de ældre har valgt at tage imod tilbuddet. Det er en god start, men der er stadig en lang, sej kamp forude.

Derfor kommer vi også til at se værnemidler og forholdsregler på vores plejecentre et stykke tid endnu. Men der er lys forude,” siger Ældre- og Handicaprådmand i Odense, Søren Windell.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien