MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Væk med iPad’en: Kom på Kartoffelferie i Den Fynske Landsby

Af Stine Kjølby Christensen

Vidste du, at det faktisk er kartoflens skyld, at du kan holde efterårsferie?

I gamle dage brugte landmændenes børn nemlig efteråret på at hjælpe med at grave kartofler op – indtil i 1899, hvor man indførte en fælles ferie for alle skolebørn for at undgå, at børnene blev væk på forskellige tidspunkter.

Kartoffelgraveriet kunne derfor kun blive afviklet i uge 42.

Sådan ser nutidens børns efterårsferie ikke længere ud, men måske ville det være sundt nok at lægge iPad’en fra sig og i stedet få lidt jord under de små negle?

Det synes man i hvert fald hos Den Fynske Landsby. Fra den 18.-22. oktober kan I derfor kigge forbi til forskellige Kartoffelferie-aktiviteter rundt omkring i landsbyen.

Måske er det ikke lige kastanjemænd, der trækker i år …?

Masser af aktiviteter

Landsbyens markarbejdere arbejder i marken hele ugen, og det er ikke en rigtig efterårsferie uden en god kartoffelhøst.

Derfor kan I hver dag kl. 13 komme med i marken og grave jeres egne kartofler op, nøjagtig sådan som børn gjorde det, dengang det hed kartoffelferie – og ikke efterårsferie.

På Teglværket kan du lave din egen roelygtemand, på Torupgården kan du dyppe dit eget lys, og i skolestuen kan man høre gode historier blive læst højt.

Onsdag den 20. oktober vil der desuden være mulighed for at overvære en slagtning af én af Landsbyens grise.

Du kan se kalenderen for kartoffelferiens fulde program her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien