Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vær opmærksom:  Nu kan du møde flere grønne blink i trafikken

Af Redaktionen

Nu er det også muligt for redningspersonale hos Kystredningstjenesten at sætte et grønt blink på bilen for at gøre opmærksom på, at de er kaldt ud til en person i livsfare.

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Ordningen har siden 1. marts 2025 været gældende for hjerteløbere og akuthjælpere og bliver nu udvidet til også at omfatte statslige redningstjenester efter aftale med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab.

“Når redningspersonalet fra Kystredningstjenesten bliver kaldt ud, kan det være et spørgsmål om liv og død. Derfor er jeg glad for, at de nu får muligheden for at vise, at de er på vej til en vigtig opgave. Jeg håber, at det vil være med til at lette arbejdet for redningspersonalet,” siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen. 

Ordningen omfatter også 1-1-2 Akuthjælperordningen og TrygFondens Hjerteløberordning. Andre frivillige, livreddende organisationer eller statslige redningstjenester kan søge hos Færdselsstyrelsen om at komme med i ordningen. For at bruge det grønne blink, skal man dokumentere, at man er kaldt ud til en livreddende opgave, og alle færdselsregler skal overholdes under kørsel. 

“Med det grønne blink kan man vise, at man er på vej til en livreddende opgave, og medtrafikanter har mulighed for at vise hensyn. Formålet er at understøtte en mere rolig fremkøring, blandt andet ved at andre trafikanter kan undlade at overhale, holde afstand med videre.

Samtidig kan blinket være med til at markere stedet, hvor en person er i livsfare, så ambulancen kan se det,” siger transportminister Thomas Danielsen.

Fakta

Blinkene overholder følgende:

Skal opfylde kravene i FN-regulativ 10.

Skal afgive grønt lys.

Skal afgive 60-240 blink pr. minut.

Må ikke virke direkte blændende på andre trafikanter.

Skal være anbragt på køretøjets tag, men må ikke fastmonteres på køretøjet.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.