Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vær vor gæst: Kom til kæmpe Disney Karaoke event i Odense

Af Nathalia Hentze Nielsen

Hvis der er Ingen bånd, der binder dig torsdag den 17. oktober kl. 20.00, og du gerne vil synge En tosset sang, skal du tage dine venner under armen og Føl hvordan dit liv bliver fyldt med glæde til Disney Karaoke på Studenterhus Odense. 

Arrangørerne sørger for Det rent og skært nødvendige; du skal bare komme ned til arrangementet med din sangstemme smurt og Lad det ske.

Karaoke-aftenen er gratis, så Når du ser et stjerneskud behøver du ikke ønske, at du havde råd til at deltage, men du opfordres til at tilkalde den gode fe og tilføje lidt Bibbidi bobbidi boo til dit outfit – de bedste kostumer vinder nemlig præmier.

Så tag det roligt! Karaoke er det bedste på jorden. Vælg en melodi, som gør dig fri, og lev efter mottoet Hakuna matata. 

En del af Magiske Dage

Disney Karaoke er en del af festivalen Magiske Dage, arrangeret af Odense Bibliotekerne, som løber fra torsdag den 17. oktober til og med lørdag d. 19. oktober.

Der vil være massevis af gratis og betalte aktiviteter rundt om i byen hele ugen; bl.a. mini-Quidditch, kosteværksted, escape rooms og en magisk markedsplads for blot at nævne et par eksempler.

Du kan finde programmet for den magiske festival på MigogOdense.

Læs mere om Disney Karaoke her.

Hvad: Disney Karaoke

Hvor: Studenterhus Odense, 5000 Odense

Hvornår: Torsdag d. 17 oktober, fra kl. 20.00

 

 

Del artikel

Andre læser også