Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vanvittigt lineup:  Hyrer verdensstjerner til kæmpestor firmafest

Af Christina Frederiksen

De største danske musikfestivaler må kigge med misundelse i blikket mod Egeskov Slot, der denne weekend danner ramme om en firmafest udover det sædvanlige.

Bestseller fejrer nemlig sit 50-år jubilæum med et dybt imponerende program, der byder på den ene verdensstjerne efter den anden.

Elton John, Bruno Mars, Swedish House Mafia, Lola Young, Mø og Peggy Gou er bare nogle af de navne, der fremgår af programmet for festlighederne ved det fynske slot.

Altsammen med det formål at takke de ansatte for deres arbejdsindsats.

“Det er vores forsøg på at skabe en fest, der på alle måder anerkender og siger tak til de medarbejdere, som er hele forudsætningen for, at vi lykkes som virksomhed hver dag – og har gjort det i 50 år,” siger Kasper Reggelsen, kommunikationschef i Bestseller, til TV 2.

Donerer kæmpe beløb

Bestsellers administrerende direktør og ejer Anders Holch Povlsen står også selv på programmet med en velkomsttale, der efter planen skal holdes kl. 15.40.

Herefter er der altså dømt stjerneparade til den helt store guldmedalje i de smukke omgivelser.

Den store firmafest markerer altså, at det i år er 50 år siden, at Bestseller åbnede sin første tøjbutik i Ringkøbing på den jyske vestkyst.

Siden er den danske modevirksomhed med Anders Holch Povlsen i spidsen vokset til nu at tælle 24.000 kolleger over hele verden.

I anledning af jubilæumsåret donerer Bestseller Foundation 50 millioner kroner til 50 organisationer. Det meddelte Bestseller for nylig i en pressemeddelelse.

”Jeg tror ikke, at mine forældre eller jeg havde forestillet os, at vi en dag ville fejre 50-års jubilæum med så mange kolleger eller mangeårige kunder, partnere og leverandører. Vi er enormt taknemmelige,” lød det i den forbindelse fra Anders Holch Povlsen.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.