Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vanvittigt: Bilist overtrådte loven otte gange på tre minutter

Af Christina Frederiksen
Foto: Fyns Politi
Foto: Fyns Politi

En bilist fra Odense valgte forleden at blæse højt og flot på færdselsloven, da vedkommende kom drønende på Ørbækvej.

Desværre for bilisten var vedkommende ikke klar over, at Fyns Politi kørte lige bagved.

På tre minutter brød bilisten loven hele otte gange.

Det skriver Fyns Politi i et opslag på Facebook.

“HVOR MANGE LOVBRUD KAN MAN NÅ PÅ TRE MINUTTER?

Velkommen til #færdselsfredag, hvor vi i dag ser nærmere på noget, der næsten kan kaldes en rekord.

En af vores patruljer fik øje på en lidt mistænkelig bil, der kørte ad Ørbækvej i Odense, så patruljen fulgte efter.

Og så begyndte lovovertrædelserne ellers.

Vi lægger ud med et cigaretskod, der blev kastet ud af vinduet. Brud på Naturbeskyttelsesloven.

Så overhalede bilen en anden bil indenom. Det giver et klip.

Dernæst blev farten sat op til 89 km/t i en 70 km/t-zone. Bødestraf.

Bilisten kørte gennem to rundkørsler uden at blinke. Bødestraf.

Bilen blev bragt til standsning, og her viste det sig, at føreren ikke havde sikkerhedssele på. Bødestraf.

Desuden var føreren frakendt førerretten. Bødestraf.

Brugeren af køretøjet sigtet for at have lånt bilen ud til en person uden kørekort. Bødestraf.

Otte overtrædelser på tre minutter eller cirka to kilometer,” lyder det fra Fyns Politi, der slutter af med ønsket om en god weekend og en opfordring til at køre ordentligt og passe på hinanden.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.