Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Varmepust fra syd: Over 30 grader i næste uge

Af Emil Kjær Jørgensen

De seneste par dage har budt på et okay sommervejr, men dog uden at ramme de helt høje temperaturer.

Men det vender for alvor i næste uge. Det skriver DMI i dag i en pressemeddelelse. 

Langtidsmeteorolog Steen Hermansen har kigget langt frem i prognoserne. Mest af alt ser han ikke de store udsving fra almindeligt dansk sommervejr. Og dog. Næste uge, ser nemlig ud til at skille sig ud, idet gedigen varmluft fra syd trækker op over landet. Derved er der mulighed for at det kan blive varmt – altså rigtig varmt.

Ifølge vagtchef Mette Wagner viser den seneste prognose, at det bliver varmt fra tirsdag og nogle dage frem.

”Langt de fleste steder kan vi nå eller passere de magiske 25° C, som er kriteriet for et dansk sommerdøgn. Gårsdagens prognose, tirsdag den 16. juli, var dog noget mere nærig med varmen både geografisk og tidsligt, så vi må vente og følge prognoserne frem mod næste uge, og holde øje med hvordan de udvikler sig.”

Tager man et kig på langtidsudsigterne for Odense på DMI.dk, lover den altså også 30 grader på onsdag, op til 31 grader torsdag og 30 grader fredag.

Jo længere frem i tiden man forsøger at sige noget om vejret, des mere usikkert bliver det. Derfor skal næste uges varme også tages med et gran salt.

Langtidsmeteorolog ved DMI, Steen Hermansen uddyber:

”Det ser temmelig sikkert ud, at det bliver varmere i næste uge, og det virker også sikkert, at vi nok skal komme over de 25° C mange steder – lokalt 30° C. Så både sommerdøgn og stranddage er altså indenfor rækkevidde igen. Men hvornår varmen indtræder, hvor længe det holder ved, og hvor stor en del af landet, der får sommervarmen på besøg, er mere usikkert.”

Del artikel

Andre læser også