MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Varsel om farligt vejr: Stormen rammer hårdt på Fyn

Af Nathalia Hentze Nielsen

Hvis du er træt af det voldsomme blæsevejr, så er der ingen grund til at glæde sig til weekenden.

I hvert fald ikke hvis du skal opholde dig udendørs. DMI har udsendt et varsel om vaskeægte storm.

Det er første gang i to år, at Danmark kan se frem til en storm. Den har fået navnet Malik og rammer hårdt på Fyn.

DMIs prognose viser, at stormen rammer omkring lørdag middag, og at den vil vare indtil søndag.

På dele af Fyn er der varslet vindstød op til orkanstyrke, mens der på resten af Fyn – inklusiv Odense – er varslet stormende kuling med vindstød af stormstyrke.

Risiko for stormflod

TV2 Vejret melder også, at den kraftige og langvarige vind kan lede til, at en stormflod søndag får vandstanden til at nå et historisk højt niveau, hvilket kan resultere i oversvømmelser i kystnære områder.

De nuværende meldinger er, at der kan forventes forhøjet vandstand i Assens Havn, Svendborg Havn, Odense Fjord Stige Ø, Faaborg, Bagenkop, Bogense og Kerteminde Havn. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

“Jeg tror, at det især er stormfloden på søndag, vi kommer til at kunne huske, når vi om to år tænker tilbage på stormen Malik,” udtaler metrolog og vandstandseksperts ved TV2 Vejret, Sebastian Pelt.

Stormfloden kan risikere at blive blandt de ti værste nogensinde i 150 til 200 år.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien