Blandet vejr på vej: Høj sol og skybrud over Tinderbox

Varmen er ved at bygge op.
Der skal blive hele 28 grader i Odense i dag.
Helt perfekt for de mange gæster, der er med, når Tinderbox bliver skudt i gang i dag.
Med det meget varme sommervejr kommer der dog ofte lyn og torden, og det kan vi også forvente i aften.
Læs også: Fra gourmet til gyros: Stor guide til lækker mad på Tinderbox DMI har udsendt et varsel, hvor de forventer lokale skybrud og torden fra klokken 20.00 i aften til fredag klokken 04.00.
“Der er risiko for tordenbyger og lokale skybrud. Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 min,” skriver DMI.
Heldigvis lader det til, at det bliver småt med regn på Tinderbox – altså lige med undtagelse af det potentielle skybrud torsdag aften.
Fredag kommer temperaturerne til at ligge omkring 21 grad og med høj sol om eftermiddagen. Hen under aften regnes der med flere skyer.
Lørdag bliver det primært skyet med omkring 21 grader. Dog skulle det holde tørt, kan man se på DMI’s prognose.