Trist melding: Café i Odense C lukker i næste uge
Vegansk mad boomer i disse tider.
Der er også stor interesse for veganer-retter i Odense, og således har Café Kosmos og Café Venchi fået etableret et godt ry i centrum.
Men i næste uge bliver to til en, da Café Venchi drejer nøglen om. Det meddeler de selv på deres Facebook-side.
Et større vejarbejde omkring caféen i Pantheonsgade og Vestergade har blandt andet skabt en del udfordringer for den lille café.
Fortsætter med catering
Men er man særdeles vild med deres mad, så er det heldigvis ikke helt slut med mad fra Venchi.
“Vi er ærgerlige over at meddele, at vi fra d. 4/12 lukker caféen i centrum for at gå catering vejen.
Det betyder, at I desværre ikke kan nyde vores mad på adressen Vestergade 83 mere fra d. 4/12/2018, men I kan til gengæld nyde den til jeres næste fest.
Da vi stadig laver catering, er alle de catering aftaler, som der er lavet med os, stadig gældende, det samme gælder for julemenuerne.
Vi er taknemmelige for den støtte, vi har fået fra jer, igennem de to år vi har været i Odense centrum.
Vi har lært en masse, og vi er glade for alle de smil, som vi har mødt på vores vej,” skriver Venchi på deres Facebook-side.