Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9000 festede i Kongens Have: Ros til Odense fra 90’er stjernerne

Af Redaktionen

Af Trine Juel Jørgensen

Verdens største 90’er fest nåede i går lørdag forbi Kongens Have i Odense.

Selv om det i løbet af dagen var en smule vådt, så festede 9000 gæster igennem, og der var fuld smæk på basarmen fra start klokken 11.00 til slut lige efter midnat.

MigogOdense kom helt tæt på flere af 90’er stjernerne backstage. Fælles for dem alle er, at de tidligere har spillet i Odense, da de var på toppen af deres karrierer i 90’erne, og siden med Vi Elsker 90’er karavanen.

Blå øjne har spændende job i dag

Julie Rugaard, kendt som Blå Øjne, med megahittet “Romeo & Julie” elsker at være i Odense, og så kunne hun fortælle, at hun faktisk i dag arbejder som redaktør på TV 2.

Var det fedt at være på scenen?

“Lige nu føles det som det fedeste, jeg nogensinde har prøvet – det gjorde det også sidste gang og forrige gang, jeg var her. Så jeg ved ikke, hvor mange år, det kan blive ved at være sådan.

Altså jeg ved ikke, hvad det er, der er med Odense, men hver gang jeg kommer til Odense, så er det bare særligt. Odense topper bare alt! Og det er ikke bare lidt bedre, det er længder bedre at være her.

Folk er sødere, kærligere og gladere – det er simpelthen så optur!

Laver du stadig musik?

“Nej det gør jeg ikke. Jeg er musikredaktør på Go’Morgen Danmark og indholdsredaktør på Go’aften Danmark og det er jeg meget glad for. Jeg er meget tilfreds med et nogle gange almindeligt 8-16 job.”

Julie fra Blå Øjne

Infernal

Hvad er det fede ved lige præcis sådan et setup som Vi Elsker 90’erne?

Lina: Folk er bare indstillede på at holde en fest, de er ikke nødvendigvis kommet for at stive deres egen coolness af, de vil holde en fest – og det kan vi godt levere.

Bliver I aldrig træt af at spille Kalinka?

Paw: Haha det går vel lidt i bølger, kan man sige – vi prøver, og det gør vi faktisk med alle vores numre, at reproducere dem.

Lina: Kalinka er lige vendt hjem til sig selv, den har været rigtig mange steder rundt igennem rigtig mange år – men i år der insisterede jeg på, at den blev så tro mod originalen, som overhovedet muligt.

Har I stadig tid og lyst til at lave musik?

Lina: Lyst til ja, tid til er lidt svært for mig – men Paw har mere tid til det.

Paw: Men vi har stadig iver på at lave en masse ting. Vi mangler stadig at lave det klubhit, vi selv gerne vil.

Infernal

Cut n move:

Hvad er det sjoveste ved at spille her?

Zindy: Jeg glæder mig til at mærke stemningen – og til at være på Fynsland. Jeg er jo født i Svenborg, og har været meget i Odense i mine unge dage.

Har I stadig tid til at lave musik?

Zindy: Jeg laver stadig musik. Jeg er i gang med noget rock/pop, som er min originale stil. Og så er jeg jo uddannet skuespiller, så jeg går også til nogle castings.

Zip: Jeg laver noget musik til reklamer og TV spots.

Cartoons

Har det været sjovt at være med rundt med Vi Elsker 90’erne?

“Det har været helt fantastisk og elektrisk! Det er et meget dedikeret publikum, der har været med hver eneste gang, som virkelig bare har haft en fest.”

Bliver I aldrig træt af at spille de samme numre?

Nej! (lyder det i kor fra dem alle)

Del artikel

Andre læser også