MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det er helt vildt: Vi Elsker 90’erne melder udsolgt i Odense

Af Michael Qureshi

Hvis du savner at komme til en stor koncert eller en festival, så har du ikke mange muligheder tilbage denne sommer.

Men Vi Elsker 90’erne i Odense bliver gennemført med 5.000 publikummer lørdag d. 28. august, og det kan det, fordi man deler gæsterne op i sektioner, således at det præcis afvikles i forhold til gældende Corona-restriktioner.

I tirsdags satte Vi Elsker 90’erne de sidste billetter til salg, og interessen har været helt overvældende i Odense.

Faktisk er der nu totalt udsolgt.

Odense vil gerne feste

Det fortæller partner på Vi Elsker, Riffi Haddaoui.

“Odense vil virkelig gerne feste.

Vi tror på, at august bliver en god måned, når de fleste danskere er vaccineret, og vi kan mærke, at folk brænder for at komme til en stor udendørs koncert igen.

Hånden på hjertet, så har vi ingen billetter tilbage i Odense, og lige nu laver vi en fintælling, så vi kan se, om vi kan afgive flere billetter,” fortæller Riffi Haddaoui.

Så man skal holde øje med Facebook-begivenheden Vi Elsker Odense for at se, om der frigives flere billetter.

Du finder den her.

En hel dag fyldt med det fedeste 90’er musik

En hel dag fyldt med det fedeste musik fra 90’erne venter, og en dag hvor Corona forhåbentligt kommer til at føles som et dårligt minde.

Festivalen har nu også afsløret det endelige program af kunstnere, der optræder under det 13 timer lange 90’er-brag i seks forskellige danske byer.

Infernal gendannes blandt andet til jubilæet

“Der har ligget et kæmpe arbejde bag årets festivaler, men alt går op i en højere enhed nu,” siger Riffi Haddaoui.

“Efter de meget hårde restriktioner, som kom ud, var vi tæt på at aflyse, men vi har 10 års jubilæum i år og flere udsolgte koncerter, så vi har selvfølgelig kæmpet og KÆMPET for at finde en løsning for at komme ud til vores trofaste publikum.

Det lykkedes. Vi er glade,” siger Riffi Haddaoui.

Line up’et er spækket med store europæiske kendinge, og der er lagt op til 13 timers koncert til det loyale, festhungrende publikum:

A1, Antiloop, Blå Øjne, Barcode Brothers, Boyzlife, Brooklyn Bounce, Cascada, Cut’n’Move, DJ Sash!, Dr. Alban, Drömhus, Haddaway, S.O.A.P., S.O.S., Svenstrup & Vendelboe, Whigfield, Dr. Bombay, Barcode Brothers, Cargo, ItaloBrothers. Daze, DJ Freedom, Diskofil.

Og Infernal som til lejligheden kommer i en gendannet version med det originale medlem Søren Haahr.

Desuden optræder DJ’s: Chief 1 (heroes sæt), Kongemanden, DJ Skoege, Kenny Jensen, 4Gaard, Harske Hubbi.

Værter er Dan Rachlin, Riffi og Lille Lars.

Vi Elsker 90’erne kommer til Odense lørdag d. 28. august

Mulige billetter Klik her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien