Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ingen dikkedarer: Vi tester fastelavnsboller fra Folkebo’s Bageri

Af Christina Frederiksen

Er der nogen, der ikke bare elsker fastelavnsboller?

Nej!

Alle elsker fastelavnsboller.

Denne forrygende spise, der kommer i et utal af forklædninger:

Lavet på vandbakkelse, lavet med wienerbrød, lavet på gærdej og fyldt med alverdens herligheder af creme, flødeskum, syltetøj, kompot, nougat, chokolade, karamel, stikkelsbær og vi kunne blive ved.

Der findes med andre ord en fastelavnsbolle for en hver smag, og i Odense er bagerne i denne tid klar med både de helt klassiske og de noget mere moderne fastelavnsboller.

Og da vi her på redaktionen har besluttet os for at gøre det sure arbejde for jer læsere ved at smage på så mange fastelavnsboller som muligt, så kommer her ugens fjerde fastelavnsbolletest.

Denne gang har vi været forbi Folkebo’s Bageri på, ja, Folkebo.

Her fås 5 forskellige slags fastelavnsboller, men på dagen for vores test havde bageren kun 4 varianter tilbage.

(Folkebo’s Bageri er placeret på Hjallesevej 209, 5230 Odense M)

Flødefastelavnsbollerne fra Folkebo’s Bageri koster 25 kroner stykket – 3 stk. fås for 65 kroner.

Ingen dikkedarer

Kendetegnende for fastelavnsbollerne fra Folkebo’s Bageri er, at de er fuldstændig klassiske – både i udseende og smag.

Der er vitterligt ikke så mange dikkedarer, og man har ikke sprunget rammerne i forsøget på nytænkning.

Og det skal virkelig ikke forstås som en kritik, men blot en konstatering.

For vi ved jo alle sammen, at man nogle gange bare gerne vil have en klassisk kage uden så meget pjat.

Og det får man virkeligt hos Folkebo’s Bageri.

At prisen kun ligger på 25 kroner for en enkelt fastelavnsbolle, er altså også værd at tage med, når man er ude efter lidt sødt til kaffen.

Hindbær m. fløde og creme
Der er en grund til at hindbær bare fungerer godt i kager med fløde og creme. Syren fra bærrene kan altså bare noget i forhold til fedme fra de tunge mejeriprodukter.

Og det gælder virkelig også her.

En fuldstændigt klassisk fastelavnsbolle i wienerbrødsbolle!

Vi blev i hvert fald ikke skuffede, og især syntes vi, at cremen havde den perfekte tykkelse. Og hvis vi nu var dommere i Den Store Bagedyst ville vi også bemærke, at fastelavnsbollen har et flot snit!

Flødecreme
Igen – en fuldstændig klassisk fastelavnsbolle.

Indimellem så er det bare det, man gerne vil have. Og der er jo altså en grund til, at det er lige nøjagtigt creme og fløde, der bare hører hjemme i en fastelavns-fætter.

For det er bare så mega-lækkert.

Og det gælder virkelig også for Folkebo’s Bageris fastelavnsbolle med flødecreme.

Det bliver et ja tak herfra!

Solbærcreme
En klart mere syrlig udgave, som har sin berettigelse – især, hvis man spiser den lige efter, at man har spist to fastelavnsboller kun med creme og flødeskum.

Det fungerer supergodt med de lidt spidse solbær, og vi kan virkelig godt lide nøddeflagerne på toppen.

Og så må vi bare erkende, at vi synes, at det er en flot og appetit fastelavnsbolle at kigge på.

Og da man jo også spiser med øjnene, er det ikke helt uvæsentligt.

Karamelcreme
Der var engang, hvor man virkelig pressede citronen ved at smide karamel ind i en fastelavnsbolle.

Men i dag er karamel bare blevet en fuldstændig klassisk ingrediens, som man selvfølgelig også finder i sortimentet hos Folkebo’s Bageri.

Og det smager selvfølgelig himmelsk – for det gør karamel jo bare.

Karamellen er her en del af fastelavnsbollen ved, at den er sprøjtet ud over låget sammen med chokoladeglasur, og det kan vi bare rigtig godt lide.

Karamellen bliver ikke for voldsom, da det ikke på den måde er en hovedingrediens.

Og det fungerer!

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.