Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Badminton i verdensklasse: Victor Denmark Open spilles i Odense i efterårsferien

muktasim-azlan-rjWfNR_AC5g-unsplash-1024x614

Der er lagt op til den helt store badmintonfest i Odense, når Victor Denmark Open finder sted i Odense Idrætshal i efterårsferien.

Mere konkret er det fra tirsdag den 19. oktober til søndag den 24. oktober, at verdens bedste spillere samles for at konkurrere om øverste podieplads.

Med Jan Ø. Jørgensens rørende karriereafsked og Anders Antonsens jubelscener blev sidste års turnering uforglemmelig, og mon ikke der også skabes fantastiske minder i denne omgang, når danskerne skal i kamp mod resten af verdenseliten.

Du kan bl.a. opleve Anders Antonsen, Rasmus Gemke og Viktor Axelsen i herresingle, og Mia Blichfeldt og Line Højmark Kjærsfeldt i damesingle.

Danskerbrag i første runde

Det er 13 år i træk, at verdens næstældste internationale badmintonturnering spilles i Odense, og der er allerede spænding fra første runde.

Først er der danskerbrag, når Anders Antonsen og Rasmus Gemke møder hinanden i en kamp, der uden tvivl bliver lige så hård som den bliver underholdende.

Viktor Axelsen har også fået en hård lodtrækning. I første kamp venter kinesiske Shi Yuqi, som tidligere har vundet All England.

Hård modstand venter der endvidere Line Kjærsfeldt i første runde, hvor hun møder andenseedede Akane Yamaguchi.

Udover en masse fede badmintonkampe er der også flere faste elementer, der vender tilbage som f.eks. autografskrivning, Kids Zone, servekonkurrencer og VIP-tilbud.

Se kampoversigten her.

Køb billetter her.

Hvad: Victor Open Denmark
Hvor: Odense Idrætshal
Hvornår: 19.-24.oktober 2021

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.