Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

God stil: OB vil finde drengen med den famøse franske hotdog

Af Michael Qureshi
arkivfoto
arkivfoto

En fransk hotdog er gået landet rundt på sociale medier i weekenden.

TV-billeder fra weekendens uafgjorte kamp mellem OB og Silkeborg er helt forrygende, da de opfanger en Silkeborg-skævert, der ryger hele vejen over hegnet bag målet.

Her rammer bolden med fuld fart en intetanende dreng, der tydeligvis lige har været oppe og hente en fransk hotdog menu med cola.

Efterfølgende kan man se, at pølsen ryger ud af brødet, og frokosten nok må kasseres.

OB inviterer ham til Brøndby-kamp

Men nu vil OB gerne kompensere den ramte dreng. Derfor efterlyser fodboldklubben nu ham på Twitter.

“WANTED. Er du, eller kender du den unge fyr, der i går måtte vinke farvel til sin franske hotdog, så giv lyd fra dig, vi vil nemlig gerne sørger for, at han får en god oplevelse, når vi på lørdag får besøg af Brøndby IF,” skriver OB. 

Det er ret god stil af OB, at de nu vil sørge for, at knægten får en ny god oplevelse på stadion, og mon ikke der er linet mere end en fransk hotdog op, når de tager imod Brøndby.

OB møder Brøndby på lørdag kl. 18.00 på Odense Stadion.

Se klippet hvor bolden rammer drengen herunder;

Del artikel

Andre læser også