Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild sommerfest: Du kan få Mads Langer eller Medina Live-koncert hjemme hos dig

Af Michael Qureshi
PR-foto
PR-foto

Grøn Koncert er aflyst i 2020, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke får en masse “Grøn” stemning også denne sommer.

Danmark bliver fyldt med musik denne sommer, når de grønne artister besøger danskernes private hjem og giver unikke koncerter den 25. juli til Grønnere Grøn.

Man kan nu ansøge om at blive vært for en af koncerterne her på siden. NOVA vil sende liveradio hele dagen, og om aftenen står Anders Breinholt i spidsen for et stort show på TV 2 og TV 2 Play.

Så nu har alle en helt unik chance for at få en live-koncert hjemme i haven eller på terrassen med topnavne som Scarlet Pleasure, Mads Langer, Medina, TopGunn, Clara, Hjalmer, Carpark North og Phlake.

Derudover vil der være flere artister på programmet til aftenens liveshow med Anders Breinholt som vært.

Hver artist spiller én koncert ét sted i løbet af dagen, og der gode chancer for, at man placerer dem i større byer som Odense.

Hvad er Grønnere Grøn?

Grønnere Grøn præsenteres af Muskelsvindfonden og Tuborg i samarbejde med TV 2, NOVA og LB Forsikring.

Grønnere Grøn finder sted lørdag den 25/7.

Sammen med NOVA kan du dagen igennem holde Grønnere Grøn mens du fester til god dansk musik og møder artisterne i radioen.

Om aftenen kl. 20.00 sender TV 2 og TV 2 PLAY live fra koncerterne med et storslået show med Anders Breinholt som vært.

I de kommende uger kan du ansøge om at blive vært for Grønnere Grøn og en livekoncert hjemme i din have, på din altan, i carporten eller på husbåden.

Hvordan bliver jeg en af de otte værter for en Grønnere Grøn livekoncert?

Hvis du er interesseret i at blive en af de otte værter for Grønnere Grøn og dermed få en livekoncert hjem i din have, på din altan, husbåden eller noget helt andet, så har du mulighed for at tilmelde dig castingen her fra onsdag d. 24. juni.

Her skal du sende en ansøgning og fortælle, hvorfor det lige er dig der skal være vært for Grønnere Grøn.

Ansøgningen er skriftlig, men for at deltage skal du også lave en kort video hvor du viser stedet for din Grønnere Grøn fest frem og fortæller lidt om, hvilken fest du drømmer om at holde og hvem du vil invitere med som dine gæster.

Castingen slutter d. 3. juli.

Du skal være opmærksom på at det kun er muligt at ansøge, hvis du har et privat koncertsted til Grønnere Grøn (fx din have, din altan, din husbåd – der er intet minimumskrav om m2).

Derudover skal du være 18+ år og bosat i Danmark.

Ansøg om at blive en af de udvalgte værter her

Hvor kan jeg se og lytte med til Grønnere Grøn?

På NOVA kan du fra kl. 9-18 lytte til artist-snakke, god dansk musik og få Grønnere Grøn stemningen hjem i radioen. Der vil samtidig findes en Grøn Radiokanal på radioplay.dk, der spiller Grønnere Grøn artister non-stop.

Efter kl. 18 vil NOVA lave Grønnere Grøn Afterparty frem til kl. 24. Om aftenen kl. 20.00 sender TV 2 og TV 2 PLAY live fra koncerterne med et storslået show med Anders Breinholt som vært.

Del artikel

Andre læser også