Vild weekend i vente i Odense: Så meget sker der

Den sidste weekend i maj tegner til at blive ret så begivenhedsrig her i Odense.
Vi har derfor taget helikopterblikket og plukket de bedste arrangementer ud til dig.
Havnekulturfestival 2019
Traditionen tro danner havneområdet i Odense ramme for en sand folkefest i maj.
Det sker, når Havnekulturfestival atter løber af stablen hen over tre dage fra fredag til søndag i den kommende weekend.
Startskuddet lyder på fredag 24. maj kl. 16, og det bliver en intensiv weekend med flere hundrede aktiviteter for både børn og voksne.
Festivalen byder på et omfattende musikalsk program med oplevelser for enhver aldersgruppe. De store trækplastre i år er Katinka, Moses:Andreas, Love Shop og Ida Kudo.
Derudover spiller både lokale bands, og Odense Drengekor optræder også.
Du kan læse mere om programmet i denne artikel
OB kan vinde bronze
Det er otte år sidst, at OB vandt medaljer.
Men denne sæson har så sandelig vendt op og ned på OBs position i dansk fodbold. For første gang siden sølv i 2011 kan OB vinde medaljer, og det kan skabe en massiv fodboldfest i hele byen lørdag.
Der er naturligvis udsolgt på stadion, og OB har brug for stor opbakning for at sikre sig tre point i hjemmekampen mod Brøndby.
Samtidig skal man håbe på, at Esbjerg sætter point til mod FC Midtjylland på udebane.
OB-Brøndby på Nature Energy Park kl. 17.00 lørdag d. 25. maj
Centimeter marathon med Rasmus Klump
Nu har selv de allermindste i familien også muligheden for at blive maratonløbere,når Børneulykkesfonden og Rasmus Klump afholder Centimeter Maraton på søndag lørdag d. 26. maj 11.00 ved Arkaden Food Market i Odense C.
Fra klokken 10.00 er der udlevering af Rasmus Klump veste. Klokken 10.50 er der opvarmning med Rasmus Klump.
Den klassiske maratonløber nedlægger en strækning på 42.195 kilometer, mens centimetermaratonløberen nedlægger 42.195 centimeter, altså hvad der svarer til godt 400 meter.
Dermed kan selv de mindste være med og kalde sig for maratonløbere og samtidig få en sjov oplevelse.
Der sker desuden masser af spændende aktiviteter hele dagen. Læs om det her
Anne Sanne Lis koncert
For første gang i 38 år trådte de tre musikalske legender Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen ind på scenen sammen – ikke som solister – men sammen om den nye hybrid: ANNE SANNE LIS.
De spiller i Odense lørdag d. 25. maj.
Turneen startede i Aalborg i sidste uge. Her skrev vores søster-site MigogAalborg således i anmeldelsen;
Jeg nåede at få gåsehud flere gange til rock-mama, mens jeg svajede i takt med mænd og kvinder, unge og gamle, og det fortsatte under anden halvleg af koncerten, hvor vi lige så entusiastisk tog imod “Glor på Vinduer”, “Indtil Dig Igen” og “Tusind Stykker”.
Du kan læse hele anmeldelsen her
Du kan tjekke billetter her – der er ikke udsolgt
Aspargesfrokosten
i år er der 10 års jubilæum for Aspargesfrokosten.
Det er SPIS! Odense, som står bag den hyggelige tradition.
De bedste asparges vokser på Fyn. Det ved alle, og i et helt årti har de hvert år bragt de fynske restauranter sammen til årets hyggeligste forårstradition – Aspargesfrokosten.
Lørdag d. 25. maj 2019 gør de det igen i de hyggelige omgivelser i Farvergården ved Brandts i Odense C, og man må sige, at de har samlet et væld af odenseanske toprestauranter.
Se alle restauranter de har samlet her
Gør et møbelkup
Der er alt fra barstole, caféborde, plakater og anden inventar som helt sikkert giver noget sjovt at snakke om derhjemme.
“Snart lukker vi midlertidigt ned for vores kaffebarer på Odense Banegårdcenter og i Rosengårdcentret for at bygge dem om til Espresso House.
Derfor inviterer vi vores gæster til at købe vores lækre kaffebarmøbler til meget fordelagtige priser. Alle pengene fra salget går ubeskåret til Røde Kors,” skriver Baresso/Espresso House.
Vintage loppemarked
Hvis du er typen, der er mere til trompetbukser, pin-up-kjoler og korsetter end den sidste nye mode, så findes der det perfekte tøjmarked netop for dig.
Vintagetøj loppemarked arrangeres af fællesskabet i Vintapperstræde.
Det bliver et mangfoldigt modeunivers for skattejægere, vintageentusiaster og alle andre med den mindste hang til glamour, stilnørderi, tøjmagi og modehistorie.”
2019-udgave af den populære tøjskattejagt afholdes lørdag d. 25. maj fra 10-15.