Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har du set det?: Vilde blomster og urter skyder op overalt i Odense

Af Michael Qureshi

Tidligere i år udfordrede miljøminister Lea Wermelin alle landets 98 kommuner til at have den vildeste natur i Danmark.

Formålet med konkurrencen er at skabe en rigere natur og større biodiversitet til gavn for plante- og dyrelivet.

Odense Kommune var hurtige til at hoppe med på projektet, og én af planerne for øge biodiversiteten og gøre Odense til en grøn storby er vores blomstrende, vilde vejrabatter og grøftekanter.

Planen er over tid at ændre driften af byens naturliv i hele Odense Kommune mod en mere naturnær drift; dvs. flere steder skal ændres fra klippet græs til vilde, blomstrende urter.

“Odense Kommune ligger lunt i svinget til at blive blandt de vildeste kommuner i landet med så stor opbakning fra borgere, som vil hjælpe biodiversiteten i egen have.

Jo flere kvadratmeter vi får omdannet til natur, desto større pusterum giver vi vores dyreliv, som vi ved, søger ind mod byerne.

Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt slipper hele eller dele af haven fri,” siger seniorprojektleder i Danmarks Naturfredningsforening, Simon Leed Krøs.

Også de private haver er med i Odense

 

I de private haver er interessen nemlig også enorm.

Interessen for at hjælpe naturen i de private haver har aldrig været større.

Mere end 5.500 haveejere har siden juni måned tilmeldt sig Danmarks Naturfredningsforening og REMA 1000’s projekt ”Slip haven fri!”.

Projektet vil over 3 år hjælpe mindst 50.000 danske haveejere med at gøre deres haver mere vilde – det svarer til 4% af Danmarks samlede haveareal.

Her må man ikke bruge gift og mindst 20% af havearealet skal udlægges som naturvenligt.

Stor interesse i Odense

I Odense Kommune er interessen ekstra stor for at få hjælp til omlægningen.

Her er mere end 257.000 m2 haver indtil videre tilmeldt projektet.

Opgaven med at omdanne de mange kvadratmeter fliser og golde græsplæner til noget mere naturvenligt er omfattende, erkender Danmarks Naturfredningsforening.

Ved tilmelding bliver hver haveejer bedt om at krydse af i mindst ét af 10 naturelementer, som man så modtager hjælp til at lave i haven: 

”Mange går og drømmer om en vildere have, men mangler konkret viden om, hvad vores vilde bier, sommerfugle og biller lever på og af.

Blandt vores 5.500 tilmeldte haver ønsker flest inspiration til, hvordan man laver kvashegn og flotte blomsterenge.

I verdens mest opdyrkede land mangler insekterne i den grad gode levesteder, men en have kan faktisk hurtigt blive et hotspot for insekter, fugle, harer og pindsvin.

Vi står klar til at hjælpe alle, uanset om man omlægger dele af haven omkring parcelhuset, sommerhuset eller den ene ende af altanen,” fortæller Simon Leed Krøs.

  Top 10 kommuner med flest tilmeldte vilde haver

 

1)     Gribskov Kommune 250

2)     Aarhus Kommune 236

3)     Københavns Kommune 207

4)     Odsherred Kommune 162

5)     Odense Kommune 154

6)     Aalborg Kommune 152

7)     Esbjerg Kommune 123

8)     Silkeborg Kommune 109

9)     Halsnæs Kommune 105

10) Vordingborg Kommune 104

Del artikel

Andre læser også