Vildeste livetour til dato: Ude af kontrol kommer til Odense

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

Rapgruppen Ude af kontrol’s karriere er kun gået én vej de seneste par år.

Englando, Balken og Munken har skabt en bølge af hits og opnået mere end 130.000.000 streams, alene på Spotify.

Til sidste års Nibe Festival måtte deres koncert aflyses efter kun 15 minutter, da den ganske enkelt var … ude af kontrol.

Nu står trioen klar med deres største og vildeste livetour til dato, og de lægger heldigvis også vejen forbi Odense.

Det sker på Posten den 3. april, hvor publikum kan se frem til endnu et show, som formentlig også bliver bare en lille smule ude af kontrol.

Kan du ikke vente så lang tid, så optræder de i Fredericia med showet 20. februar 2020.

Hits på stribe, tre meter høje led-robotter, konfetti, vilde tekster og eksplosiv energi er kun en del af opskriften som UAK vil vælte Danmark med i 2020.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

ULTIMATIV UAK – PENETRERING 2020 🦍🍆 FIND BILLETTER I BIO 🔥

Et opslag delt af @ udeafkontrol den

 

Skubber til grænsen

Drengene er, som navnet ligger op til, kendte for at skubbe til grænsen og det er ikke unormalt at en UAK koncert bliver stoppet undervejs grundet et for vildt publikum.

Senest på Stjernescenen, Smukfest 2019 blev Ude af kontrol’s koncert sat på pause af Adam Duvå Hall, inden drengene fik lov til at gennemføre festen.

Ude af kontrol’s farverige energi blev også forløst på Plænen i Tivoli, som i øvrigt er den mest besøgte FredagsRock-koncert i 2019 med over 22.000 gæster, kun overgået af Tom Jones.

Billetsalget er netop startet, og billetter kan købes lige her