VILDT åbningstilbud på ny burgerbar: Kun 10 kroner for en cheeseburger

En by kan aldrig få for mange burgerbarer.
Det ved vi i Odense, hvor vi har masser af slagsen. Fredag åbner endnu en.
Som vi tidligere har skrevet, åbner Odenses kendte kørelærer, Loay Zeraiq, Hafla Burger, i det lokale, hvor hans café, Mary’s Coffee & Sandwich, tidligere lå.

Og nu fortæller han til MigogOdense, at åbningsdatoen bliver 7. oktober, altså i morgen.

Friskt og hjemmelavet
I den forbindelse kommer Hafla Burger, som spisestedet hedder, til at køre med et vildt åbningstilbud:
Kun 10 kroner for en cheeseburger – og det gælder de første 100 kunder.
Derefter er der 50 procent på hele menukortet frem til 13. oktober.
Hos Hafla går man meget op i servere friske produkter, og det betyder blandt andet, at bøffen af kalvekød selvfølgelig er friskhakket. De dressinger, man anvender, er hjemmelavede, og burgerbolle er friskbagt. Derudover marinerer man selv kødet.
Loay Zeraiq har valgt at udnytte sin status som kendis i Odense. Han er med i årets udgave af Robinson Ekspeditionen, og derfor bliver flere af burgerne opkaldt efter nogle af de andre deltagere i ekspeditionen.
Og som en del af åbningen kommer flere af Robinson-deltagerne – sandsynligvis efter klokken 13 – og er med til åbningen af Hafla.
Loay Zeraiq minder om, at det stadig er tilladt for biler at køre ind og holde på parkeringspladsen bag burgerbaren.
Hvad: Hafla åbner
Hvor: Østre Stationsvej 6, 5000 Odense C
Hvornår: 7. oktober kl. 11