Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetsalget stikker helt af: Odense Sommerrevy sprænger alle rammer i år

Af Christina Frederiksen

Underholdningsbranchen har virkelig lidt under coronanedlukningerne, men hos Odense Sommerrevy kan man glæde sig over, at årets revy ser ud til at blive en kæmpe succes.

“Vi har allerede solgt 20.000 billetter. Det er 70 procent af det samlede antal billetter – og vi har først premiere 5. maj.

Flere af dagene er allerede udsolgt.

Så vi er bare glade for, at så mange bakker op om vores revy og har lyst til at komme og se den,” siger Christina Geertsen Wiuff, der er sekretariatsleder på Odense Sommerrevy.

Odense Sommerrevy holdt torsdag middag pressemøde i det store telt på Engen ved Fruens Bøge, hvor årets revyhold blev præsenteret.

Her var borgmester Peter Rahbæk Juel også mødt op.

Lars Arvad, Vicki Berlin, Lone Rødbroe, Thomas Mørk, Henrik Koefoed og Joy-Maria Frederiksen er dem, der skal få publikum til at slå sig på lårene af grin, når Odense Sommerrevy spiller på Engen fra 5. maj til 11. juni.

Allerede booket ekstra-forestilling ind

Efterspørgslen på billetter har allerede været så stor, at der er lagt en ekstra-forestilling ind i det ellers tætpakkede spilleprogram.

Sidste forestilling skulle have været 11. juni klokken 15, men for at tilfredsstille de mange revyglade publikummere spiller holdet også klokken 20 på denne dag.

Og det bliver altså årets sidste forestilling.

Hvis du vil med til sommerrevy på Engen, kan billetter købes her Billetter til Odense Sommerrevy

Hvad: Odense Sommerrevy

Hvor: Engen, Fruens Bøge

Hvornår: 5. maj-11. juni

Del artikel

Andre læser også