MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vildt forsalg: Over 10.000 billetter allerede solgt til næste års revy

Af Christina Frederiksen
Foto: Odense Sommerrevy
Foto: Odense Sommerrevy

Smilet er i disse dage bredt hos direktør og skuespiller i Odense Sommerrevy Lars Arvad.

Han kan nemlig tage hul på december med en tidlig julegave.

Billetsalget til Odense Sommerrevy 2025 går nemlig over al forventning!

“Vi har allerede nu solgt over 10.000 billetter til forårets revy, så vi er godt og vel halvvejs,” siger Lars Arvad og tilføjer:

“Vi er meget fortrøstningsfulde med næste års salg, og er også foran sammenlignet med tidligere år.”

Han lægger heller ikke skjul på, at det er en stor lettelse, når han tænker på, hvordan det gik i 2024.

Her var Odense Sommerrevy ramt af en del uheld.

For eksempel var Engen i Odense, hvor revyen bliver afholdt, oversvømmet. Og det gjorde, at man blev en uge forsinket med at rejse teltet.

Første gang som instruktør

Derfor er det selvfølgelig en ekstra stor glæde for Lars Arvad, at 2025 ser ud til at blive et meget bedre år.

“Vi oplever en stor opbakning fra publikum. Både blandt de private gæster og på firma-salg og sponsorater.

Og jeg tror især, at firmaerne er glade for os, fordi den oplevelse de får i Odense Sommerrevy er én, der giver samtalestof på arbejdspladsen, når man møder ind om mandagen, ” siger Lars Arvad og tilføjer:

“Og så gør det en forskel for mange af vores gæster, at det er mig, de snakker med, når de køber billetter. Det er ikke en eller anden ekstern konsulent.”

Lars Arvad har nemlig rigtig mange kasketter på i Odense Sommerrevy:

Han er både direktør, skuespiller, sælger – og, som noget nyt i år, instruktør.

“Det er mig, der skal instruere i år for første gang. Det er helt sikkert noget, jeg har opsparet energi til, og jeg glæder mig meget. Min opgave bliver at udvælge numre, og få numrene til at leve med de skuespillere, der er,” siger Lars Arvad, der dog ikke regner med, at der bliver det store behov for instruere skuespillerne for alvor:

“Thomas (Mørk red.) og Vicki (Berlin red.) kender jeg godt. Og Henrik Koefoed har været med to år før. Det er et selvkørende og erfarent hold. De skal nok komme til at shine.”

Billetter til revyen kan købes her, hvor du også kan tilvælge både smørrebrød og picnickurv til din eftermiddag eller aften i Odense Sommerrevy.

Den 9. udgave af Odense Sommerrevy spiller på Engen 9. maj til 19. juni 2025.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien