Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vildt kokketræf under HCA Festivals: Fire af byens bedste går sammen

Af Jens Erik Møller
Foto: Restaurant Pasfall
Foto: Restaurant Pasfall

I anledning af H. C. Andersen Festivals slår fire af byens bedste restauranter pjalterne sammen.

Det sker tirsdag, onsdag og torsdag i uge 34, når Restaurant Pasfall, Goma, Vår og Restaurant No. 61 præsenterer eventyrlige middage henover byens tage med titlen Den Flyvende Kuffert.

Hver af de tre aftener består af fire gastronomiske rejser – en fra hver restaurant – og dertil serveres bobler, snacks og sluttes af med kaffe og the og petit four.

Det bliver en sand gastronomisk rejse, for de fire restauranter kommer med hver deres islæt.

Repræsenterer hver deres niche

Restaurant Pasfall er er inspireret af det fransk køkken og forsøger at kombinere det franske og det danske. Der er fokus på lokale, fynske kvalitetsprodukter. Den blev i 2017 nævnt i Michelin Guiden, så der er tale om gourmetmad af allerfineste kvalitet.

Sushirestauranten Goma er en anderledes japansk restaurant i hjertet af Odense. Den ligger i Kongensgade og her serveres der mad efter det traditionsrige begreb Kaiseki Style.

Det er et særligt japansk køkken, der byder på små vellavede og velsmagende retter.

Vår bygger på det nordiske køkken og har samtidig et stort fokus på bæredygtighed og velsmag. Både kød og grøntsager leveres fra mindre økologiske eller biodynamiske fynske producenter.

Dette fokus på bæredygtighed afspejler sig også i vinreolen, der hovedsagelig har naturligt producerede vine fra mindre producenter på hylden.

Restaurant No. 61 ligger på hjørnet af Kongensgade og Vindegade. Det er et sted i ægte fransk bistro-stil med flotte anmeldelser og talrige nomineringer og priser. Den blev eksempelvis i 2014 kåret af den Danske Spiseguide som årets bistro/brasserie/spisested i Danmark.

Selv om No. 61’s bistrostemning nok ikke kan tages helt med op på Restaurant Pasfalls tagterrasse, så er der stadig garanti for lækker, udsøgt mad.

Spis på tagterrassen

Disse eventyrlige Den flyvende kuffert-middage foregår på Restaurant Pasfalls tagterrasse, der i festivalens anledning er pyntet smukt op af blomsterhandler Allestedlund, der ligger i Brandts Passage.

Hvad de fire restauranter har planlagt at servere for gæsterne til Den flyvende kuffert, er indtil videre ikke offentliggjort, men ikke desto mindre tør vi på MigogOdense godt love, at gæsternes smagsløg kan se frem til at blive forkælet ud over det sædvanlige.

Prisen er 649 kr. pr. person, men man skal ikke vente for længe, da torsdag aften allerede er udsolgt. Men der er stadig billetter til tirsdag 21. august og onsdag 22. august. Alle dage er det fra kl. 18 til 22.

Du kan bestille billetter til Den flyvende kuffert her.

Del artikel

Andre læser også