Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vildt lysshow: Her kan du se det vilde vikingeskib komme i havn

Af Jens Erik Møller
Et lignende spøgelsesskib skabt af vand og lys tiltræk mange mennesker ved Tall Ships Regatta i Liverpool tidligere på sommeren. Foto: Østfyns Museer.
Et lignende spøgelsesskib skabt af vand og lys tiltræk mange mennesker ved Tall Ships Regatta i Liverpool tidligere på sommeren. Foto: Østfyns Museer.

For omkring 1100 år siden blev en rig vikingekonge begravet i et stort vikingeskib, der var knap 22 meter langt, cirka tre meter bredt og en meter højt.

Et vikingeskib der oprindeligt har haft plads til 32 vikinger og en række heste. Graven og skibet blev fundet i 1935 ved Ladby ikke langt fra Odense, og det er i dag kendt som Ladbyskibet.

Lørdag 8. september genopstår det kendte Ladbyskib i Munkebo Havn tæt på Odense. Det sker, når en særlig rekonstruktion af Ladbyskibet skabt af lys og vand indtager Kertinge Nor udfor Munkebo.

Lysarkitekter fra Rumænien

Det lysende og spøgelsesagtige skib er skabt af lysarkitekter fra Visual Skin, som kommer hele vejen fra Rumænien. De står også bag lignende spøgelsesskibe, der sommeren igennem har gæstet byer som Amsterdam, Berlin og Bukarest, og som ved Tall Ships Regatta i Liverpool var et af de helt store tilløbsstykker.

Andre steder har installationen været bygget over den kendte historie om ”Den Flyvende Hollænder”, men når den særlige kunstinstallation af vand og lys indtager Munkebo, bliver det som det kendte Ladbyvikingeskib.

Dermed er kunstinstallationen med til at fortælle, hvordan Kertinge Nor var et vigtigt knudepunkt for vikingernes mægtige skibe for mere end 1000 år siden.

Spøgelsesskibet indgår i projektet “From Central Space to Urban Place”, der ledes af Odense Bys Museer og udføres i samarbejde med blandt andet Østfyns Museer, og projektet skal blandt andet sætte fokus på den store betydning, som fjordene havde i fortiden.

De udgjorde nemlig hovedvejene i old- og vikingetidens Danmark.

Skitse af spøgelsesskibet “Ladbydragen” ved Munkebo. Foto: Østfyns Museer

Fest på havnen

På dagen for ankomsten af spøgelsesskibet – lørdag 8. september – vil der i anledning af skibets komme være fyldt med aktiviteter og musik i Munkebo Havn fra kl. 15.

Man kan komme på historiske oplevelsesture på Noret, og vikingeorkestret Ramashang spiller skøn vikingemusik. Kl. 19 tændes vikingeskibet af lys og vand for første gang.

Man kan se vikingespøgelsesskibet, der har fået navnet ”Ladbydragen”, hver aften mellem kl. 19-22 fra 8. september og helt frem til 21. oktober.

Del artikel

Andre læser også