MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DMI melder ud: Vildeste skybrud ramte Odense

Af Michael Qureshi
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

Det var varslet og ventet.

Men alligevel er det kommet bag på mange, at dagens uvejr ramte med så voldsom kraft på blandt andet Fyn.

DMI har lige før klokken 13.00 meldt ud, at det hidtil vildeste skybrud i landet har ramt Odense og Nordfyns kommune.

Her kom der hele 26,7 mm på 30 minutter, hvilket svarer til en måneds nedbør.

TV 2 Vejret har endda målt 34,2 millimeter i Beldringe, hvilket svarer til dobbelt skybrud og er det 16. kraftigste skybrud målt i Danmark.

DMI har også bekræftet samme måling.

Fyns Politi har advaret bilister om pludselige opbremsninger i det vilde uvejr.

Presse-fotos.dk

Regnen slipper først i eftermiddag

Lige nu ser det ud på radaren som om, at det værste uvejr på Fyn snart er slut, men regnen slipper nok ikke før engang i eftermiddag.

Livreddere opfordrer alle badende til at være opmærksomme og søge i ly, hvis de hører torden.

“I vandet er du meget sårbar.

Bliver du ramt af et lyn, eller slår lynet ned tæt på dig, kan du blive slået bevidstløs, og så er det en meget farlig situation at opholde sig i vand,” siger Anders Myrhøj, der er kystlivredningschef i Trygfonden Kystlivredning.

“Der er ingen øget risiko ved at bade, når der er skybrud.

Men hører du tordenbulder eller ser lyn, skal du skynde dig op på stranden og søge ly – allerhelst i en bygning eller i en bil med fast tag og lukkede vinduer,” lyder det.

Del artikel

Andre læser også