Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vind et hus til 2,6 millioner: TV 2 søger deltagere til Nybyggerne

Af Emil Kjær Jørgensen

Så er det igen ved at være tid, hvis du skal med i puljen om at blive den næste vinder af Danmarks største tv-præmie.

TV2 søger nemlig endnu engang deltagere til deres massive seersucces Nybyggerne, der i 2020 skyder sin sjette sæson.

I programmet får fire forskellige par 8 uger til at omdanne en helt rå bolig til deres drømmehjem.

Hver uge skal et nyt område af boligen stå færdigt, og parrene vil løbende blive bedømt på deres håndværk og evne til at indrette boligen.

Når boligerne står helt færdige, stemmer seerne om hvilket af de fire par der skal vinde Danmarks største tv-præmie – nemlig det drømmehjem, som parret selv har gjort færdigt.

I år er hovedpræmien et hus på 2,6 mio. kr. – men for at vinde skal du som minimum være klar på at rive teltpælene op og rykke ud af Odense.

Huset bliver nemlig denne gang beliggende i Silkeborg.

Det er jo i sidste ende seerne, der beslutter, hvem der skal rende med den helt store gevinst.

Kravene for deltagelse er:

  • I skal deltage som par eller familie.
  • I skal være i et romantisk forhold sammen – man kan altså ikke deltage som søskende, naboer, venner m.v.
  • I skal være gode til håndværk og have mod på, selv at klare selv de sværeste gør-det-selv opgaver.
  • I skal gå op i indretning og gerne have jeres helt egen stil.
  • I skal turde være helt ærlige, selv med et kamerahold i nakken.
  • I skal kunne tage 8 sammenhængende uger fri fra arbejde fra uge 20 i 2020.
  • I skal være indstillet på at I under optageperioden skal bo i boligen I sætter i stand.
  • Hvis I er en familie med børn, skal vi vide hvordan I planlægger at håndtere det under et meget tidskrævende byggeprojekt.
  • I skal vedhæfte minimum 4 billeder af jeres hjem, samt billeder af alle i husstanden.

Du kan søge om deltagelse lige her.

Del artikel

Andre læser også