Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vinfestival hos H.J. Hansen: Smag på 150 vine på én aften

Af Redaktionen

Er du helt vild med rødvin, hvidvin eller rosévin? Eller kan du godt lide champagne, gin eller whisky? Så må du ikke gå glip af H.J. Hansens Winemakers fair i næste måned!

Et vaskeægte vinmekka

Den 27. februar 2018 kl. 18.00 åbner H.J. Hansen dørene til et vaskeægte vinmekka, der kan gøre selv den mest inkarnerede vindrikker begejstret. Til arrangementet, der har fået navnet Winemakers fair, har du nemlig muligheden for at smage på mere end 150 forskellige slags vin og spiritus.

”Vi har fået fat i 25 vin- og spiritusleverandører fra hele verden, som hver især har en masse dejlige vine. Jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk aften, for leverandørerne er rigtig dygtige til at fortælle om deres vine,” siger butikschef i H.J. Hansen Odense, Rene Overgaard.

Noget for enhver smag

Du må ikke fortvivle, hvis du ikke kan lide rødvin, eller hvis hvidvin ikke lige er din kop te. Til Winemakers fair serverer de 25 vinleverandører nemlig vin og spiritus i alle afskygninger. Du kan blandt andet få fornøjelsen af at smage lækre mousserende vine, rosévin, whisky og gin.

”Idéen er, at der skal være noget for enhver smag. Så kan et ægtepar nemlig tage afsted sammen, selvom manden mest er til portvin og konen kun kan lide champagne. Eller to veninder kan få en hyggelig vinaften, selvom den ene elsker rødvin og den anden er vild med rosé,” fortæller Rene Overgaard.

Til Winemakers fair er der selvfølgelig også noget godt til ganen – noget, som de chokoladeglade gæster helt sikkert bliver glade for. Hele aftenen serveres der nemlig smagsprøver på H.J. Hansens lækre chokolade fra Xocolatl og Lentz.

Masterclasses og vintilbud

Hvis smagsprøver på 150 vine ikke er nok for dig, eller hvis du gerne vil blive endnu klogere på vinens verden, så kan du tilmelde dig to spændende masterclasses til Winemakers fair.

Vinglasproducenten Riedel byder på glassmagning, hvor du kan lære, hvor vigtigt glasset er for den perfekte vinoplevelse. Og så kan du møde den kendte danske vinproducent Peter Vinding-Diers, der igennem 50 år har lavet fantastiske vine i hele verden.

Som om det ikke var nok, så kan du til Winemakers fair gøre en rigtig god handel. Alle vinfestivalens leverandører har nemlig gode tilbud på deres flasker i løbet af aftenen.

Vil du med?

Hvis du kunne tænke dig at komme i vinhimlen, så skynd dig at købe en billet til Winemakers fair, der bliver afholdt tirsdag den 27. februar 2018 fra kl. 18.00 til 21.00 i Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus.

Billetterne koster 295 kroner per person og kan købes her.

Del artikel

Andre læser også