Vintagejagt i weekenden: 2,5 tons tøj lander i Odense
Hvis garderoben trænger til noget, der ikke hænger i hver anden tøjbutik, er der god grund til at sætte kursen mod Ørbækvej i weekenden.
Hello Vintage rykker nemlig til Odense med et kæmpe event med vintagetøj.
Søndag den 20. september fyldes lokalerne på Ørbækvej 111 tæt på Rosengårdscentret med 2,5 tons specielt udvalgt vintagetøj.
Det betyder, at odenseanerne kan gå på jagt mellem stativerne efter alt fra Y2K og denim til sweatshirts, kjoler, strik, accessories og meget mere.
Markedet holder åbent fra klokken 12 til 16.
2,5 TONS TØJ PÅ STATIVERNE
Konceptet hos Hello Vintage er enkelt.
I stedet for en fast pris på hvert enkelt stykke tøj finder man sine favoritter, får dem vejet og betaler efter vægt.
Lidt ligesom man betaler for fredagsslik.
Kiloprisen er 360 kroner.
På stativerne venter 2,5 tons nøje udvalgt vintagetøj fra 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne.
Udvalget er sammensat med blik for aktuelle trends, og der vil blandt andet være sweatshirts, hoodies, t-shirts, kjoler, nederdele, skjorter, overtøj, bukser, strik, blazere og accessories.
Er man på jagt efter denim, vil der også være jeans fra blandt andre Levi’s, Lee og Wrangler samt andre denimfund.
Y2K-stilen fra 00’erne får ligeledes god plads på stativerne.
RYKKER IND TÆT VED ROSENGÅRDCENTRET
Markedet bliver afholdt søndag den 20. september i en stor tom butik på Ørbækvej 111 i Odense .
Butikken placering er tæt ved Rosengårdcentret, og i området ligger blandt andet BILKA, IKEA og JYSK.
Nærmeste naboer er NORMAL og NETTO.
Entréen koster 30 kroner.
Køber man sin entrébillet online, får man de 30 kroner retur ved køb af tøj på markedet.
Børn til og med 14 år kommer gratis ind.
Der kan betales med MobilePay, betalingskort og kontanter.
FAKTA OM HELLO VINTAGE
ODENSE
Dato: Søndag den 20. september 2026
Sted: Ørbækvej 111, 5220 Odense SØ
Åbningstid: 12.00 til 16.00
Kilopris: 360 kroner pr. kilo tøj
Entré: 30 kroner
Købes entrébilletten online, får man de 30 kroner retur ved køb af tøj.
Børn til og med 14 år har gratis adgang.
Betaling: MobilePay, kort og kontanter
De første 10 i køen får adgang klokken 11.45 og 20 procent rabat på hele købet.
DET KAN BETALE SIG AT KOMME TIDLIGT
For de mest målrettede vintagejægere kan der være en ekstra fordel ved at være tidligt ude.
De første 10 personer i køen får lov til at komme ind allerede klokken 11.45.
Samtidig får de 20 procent rabat på hele deres køb.
Dermed får de også et kvarters forspring til at gå på jagt mellem de 2,5 tons tøj, inden dørene officielt åbner.
Under arrangementet gemmer Hello Vintage desuden fem guldbilletter blandt tøjet. Finder man en af dem, vinder man en præmie.
Der bliver også holdt øje med gæsternes egne outfits.
Hello Vintage udvælger en eller to personer med en særlig iøjnefaldende stil. De udvalgte får et kilo tøj gratis og bliver delt på Hello Vintages sociale medier.
Så der kan være en ganske konkret grund til at gøre lidt ekstra ud af outfittet, inden turen går mod Ørbækvej.
VINTAGE FÅR TØJET TILBAGE I GARDEROBEN
For Hello Vintage handler konceptet ikke kun om at finde en sweatshirt fra 90’erne eller et par jeans, som skiller sig ud fra det, der hænger i de traditionelle tøjbutikker.
Tanken er også at give eksisterende tøj et længere liv ved at sende det videre til nye garderober frem for at købe nyt.
Samtidig har vintagetøj de senere år fået en stadig større plads i modebilledet, hvor tidligere årtiers snit, materialer og udtryk igen bliver en del af garderoben.
Når dørene åbner i Odense søndag, er det dog først og fremmest jagten på det helt rigtige fund, der kommer til at fylde.
Med 2,5 tons tøj på stativerne bliver der i hvert fald nok at gå på opdagelse i.
MERE INFORMATION
Facebook:
facebook.com/hellovintagedk
Instagram:
instagram.com/hellovintagedk
TikTok:
tiktok.com/@hellovintagedk