Midt i naturen og tæt på byen: Voksent bofællesskab blomstrer i Dalum

Vil du gerne bo godt, grønt og socialt, uden at gå på kompromis med privatlivet? Og kunne du se dig selv i et boligfællesskab med andre voksne uden hjemmeboende børn? Så læs med her.
Boliger til voksne, som ønsker et bynært, trygt hjem samt et stærkt hverdagsfællesskab er grundtanken bag Kalanderhuset i Dalum.

De, der bor her, er i nogenlunde samme livssituation: de er voksne, de har ikke længere hjemmeboende børn, og de har lyst til at få lidt mere ud af det nære naboskab end et hurtigt hej på trappen.
I Kalanderhuset bor der alt fra singler og par til nye fynboer og indfødte odenseanere, der vil skifte parcelhus og græsslåning ud med en lettere hverdag og fleksible fællesfaciliteter, men også en mulighed for at være med i aktiviteter arrangeret af naboerne.
Fællesliv og fleksible boliger i et fynsk smørhul
Kalanderhuset rummer 58 lejeboliger fordelt på fem opgange, alle med elevator, så både beboere og deres gæster nemt kan komme til og fra. Boligerne består af to- og treværelses lejligheder fra 64 til 110 kvadratmeter. Stuelejlighederne har hver sin lille terrasse, hvor man kan trække ud med kaffen eller en god bog.

Det særlige ved Kalanderhuset ligger dog i alt det, der findes uden for egen hoveddør.
I toppen af Kalanderhuset finder man beboernes hyggelige tagterrasse med en skøn udsigt. I hver opgang er der et mindre fælleslokale, som beboerne frit kan bruge. Ét af lokalerne er for nyligt indrettet som motionsrum til fælles brug, så det er nemt at få en let træning klemt ind i hverdagen uden at skulle forbi et fitnesscenter.
Derudover er der et stort fællesområde, hvor alle kan samles på tværs af opgangene til fx fællesspisning, møder, foredrag, strikkeklub og spilleaftener, men også spontane sammenkomster i naboskabet. I tilknytning til det store fællesrum i stueetagen ligger en gæstebolig, som beboerne kan benytte til overnattende gæster. Det gør det lidt nemmere at invitere familie og venner på besøg, uden at man nødvendigvis skal have flere sengepladser i egen bolig.
Placeringen er et kapitel for sig
Kalanderhuset ligger på den gamle grund, hvor Dalum Papirfabrik tidligere havde til huse. Det særprægede navn stammer netop fra en kalander (maskine), der blev brugt til at presse papirark.
Området er i dag forvandlet til et attraktivt boligkvarter, der forener lokalhistorien med moderne arkitektur, midt i naturen, og tæt på Odense Å. Det giver en hverdag, hvor man hurtigt kan komme ud i det grønne.
Samtidig er der ikke langt til centrum, motorvej og den lokale togbane, så både byliv og transportmuligheder er lige ved hånden. Resultatet er et boligområde, der rammer en moderne odenseansk drøm: En blanding af urbant liv, grønne omgivelser og et fællesskab, der er tæt nok til at man mærker det, men fleksibelt nok til, at man også kan lukke døren og bare være sig selv.
Læs mere om Kalanderhuset her.
Om Kalanderhuset:
- Kalanderhuset er én af Civicas 130 boligafdelinger. Boligerne kan søges af personer over 40 år uden hjemmeboende børn. Aktuelt fremvises ledige boliger i Kalanderhuset af Nybolig.
- Kalanderhuset finder du på Papirmester Allé i Dalum – på den gamle papirfabrik-grund – nu et attraktivt boligkvarter tæt på naturen og med let adgang til centrum, motorvej og togbane.
- Vil du skrives op? Bliv medlem af BoligØen.dk og søg en ledig bolig i Kalanderhuset.
Så snart man er medlem af BoligØen.dk, opbygger man anciennitet til en ledig bolig her og nu – eller til den bolig, man får brug for i fremtiden.