Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vokseværk: Populær bager flytter i større lokaler

Af Christina Frederiksen

Siden han åbnede sit bageri i Odense for tre år siden, er det gået over stok og sten for Rasmus Petersen og Surdejsbrødet.

Odenseanerne er vilde med hans brød og kager, der fås i butikken i Nørregade 32.

Men i slutningen af marts flytter Surdejsbrødet i nye lokaler.

“Vi får 11 kvadratmeter mere plads, hvilket giver os et par få siddepladser. Men den primære grund til, at vi flytter, er for at få mere plads til vores produktion,” siger Rasmus Petersen.

Surdejsbrødet flytter heldigvis ikke langt væk.

Faktisk kun få meter.

Den nye adresse bliver nemlig på hjørnet af Nørregade, hvor Domino’s tidligere lå.

Men de flere kvadratmeter betyder ikke, at varesortimentet vokser sig kæmpe stort.

“Det lyder måske som et negativt ord, men vi vil gerne holde sortimentet smalt. Vi ønsker at være tro mod vores koncept, som kvalitet frem for kvantitet,” siger Rasmus Petersen.

Rasmus Petersen fra Surdejsbrødet.

Noget nyt kommer der dog til at ske – altså ud over flytningen. For Rasmus Petersen har nemlig ansat en konditor.

“Jeg vil gerne have bedre kvalitet på vores kager. Og det sikrer en konditor. Derfor får jeg også mere tid til at udvikle vores brød,” siger Rasmus Petersen og tilføjer:

“Vores mål hos Surdejsbrødet er, at vi vil være førende på kvalitet i Odense.”

Surdejsbrødet åbner i nye omgivelser i slutningen af marts.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.