Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Laver helt unikke møbler: På lørdag åbner WoodWork ny butik i Odense

Af Simone Vestergaard

På lørdag d. 17. november åbner DKU WoodWork en fysisk butik i hjertet af Odense i Nørregade 71-75.

Lokalerne skal både fungere som butik og showroom.

Den odenseanske virksomhed har siden 2014 lavet håndlavet møbler, skræddersyet efter ønske.

Hos WoodWork kan man som kunde bestemme alt selv, helt ned til træsort, størrelse, nyancer og ben.

Og grundet den store interesse for custommade møbler, har indehaveren Dan Ulletved besluttet at åbne endnu et showroom, hvor møblerne rigtig kommer til sin ret.

“Jeg åbner op for et nyt showroom, hvor møblerne bliver bedre tilgængelige for kunderne.

Jeg kommer også til at forhandle brugskunst, som man ikke kan finde i de store kæder – ting der passer til træstilen, og som er lidt mere unikke.

Jeg har allerede ét showroom, der ligger ved Vestre Stationsvej, men her kommer folk ikke ind medmindre de ved, at det er der.

Så ja, jeg kommer til at have to showrooms, men det gamle vil mere være et sted, folk kan komme og kigge, hvis de ønsker at se, hvad der foregår “behind the scenes”, se processen, dufte træet og måske udvælge deres egne møbler.

Jeg kommer primært til at stå i det gamle showroom – også kaldet mit værksted – hvor jeg står og designer og fremstiller alle møblerne.

Så har jeg ansat to, der skal passe den nye butik.” fortæller Dan Ulletved til MigogOdense.

Den første i Danmark

Dan Ulletved startede hans forretning dengang trenden med træmøbler stadig var opadgående.

Han er én af de få, der har formået at opretholde en god forretning bygget på gode værdier og godt håndværk.

Derudover var han den første i Danmark til at kombinere epoxy med træ.

Han havde set det i USA og besluttede sig for selv at prøve kræfter med det.

“Da jeg i sin tid startede mit firma, var bølgen stadig på vej op.

Jeg går hundrede procent op i kvalitet og detaljer, samt det at yde bedst mulig kundeservice. Jeg tror også det er én af grundene til, at jeg stadig er i branchen.

Jeg har brugt fire år på at finde de træleverandører, jeg har nu.

Der er blandt andet træ fra Asien, USA og Europa.

Jeg arbejder også kun med ovntørt træ, da jeg på den måde kan garantere, at det ikke slår sig eller går i stykker.

Så jeg kan 100% stå inde for det jeg laver og tilbyde den bedste kvalitet.

Lige nu arbejder jeg rigtig meget med epoxy på både sofa- og spiseborde.

Det giver en rigtig flot gennemsigtig effekt, og det er meget eftertragtet.

Den epoxy jeg arbejder med, er den første på markedet, der ikke er giftig at arbejde med.” fortæller Dan.

Startede som en hobby

Dan Ulletved åbnede sin forretning tilbage i 2014.

Det hele startede med, at hans kone ønskede sig et plankebord, som hun fik i overraskelse i bryllupsgave.

Siden har Dan kreeret møbler til stort set alle i sin omgangskreds. Men efter et opslag på Facebook væltede det ind med bestillinger.

“Det startede egentlig i sjov med, at jeg skulle lave det her bord til min kone. Jeg er uddannet skolelærer og har undervist i sløjd, og min farfar var snedkermester.

Så dét at arbejde med træ ligger nok i blodet, men jeg troede ikke, at jeg en dag skulle leve af det.

Siden mit opslag på Facebook er det gået amok, og jeg har haft travlt de sidste fire år.” fortæller Dan med et smil på læben.

På åbningsdagen lørdag d. 17. november kan de første 50 besøgende gæster deltage i konkurrencen om at vinde tre af WoodWorks håndlavede lækkerier.

Derudover vil der være en masse gode tilbud på de håndlavede møbler samt brugskunst.

Mens du går på opdagelse i det nye showroom vil der også være lidt godt til ganen.

WoodWorks showroom vil i fremtiden holde åbent torsdag og fredag fra kl. 15-19, og lørdag fra kl. 11-16.

Læs mere om DKU WoodWork her.

Del artikel

Andre læser også