Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

WOW: Nu kan særligt flotte letbane-tog ses i Odense

Af Christina Frederiksen
Foto: Odense Letbane
Foto: Odense Letbane

Igen i år kan du hele sommeren møde to letbanetog klædt i særligt flotte festivalfarver. 

Faktisk tøffer de allerede rundt i bybilledet.

Det sker som opvarmning til byens store, årlige kulturevent – H.C. Andersen Festivals, der vanen tro finder sted i sidste halvdel af august, i år helt præcist i dagene 14.-23. august.

Festivalprogrammet byder på mere end 500 indslag af nærmest enhver tænkelig art – koncerter, udstillinger, gadeperformance, akrobatik, teater, foredrag og alt muligt andet derind imellem.

”Dekorationen af letbanen skal være med til at signalere festivalstemning og fællesskab i hele Odense. Letbanens stationer i midtbyen ligger tæt på festivalens aktiviteter og gør det nemt for både lokale og gæster udefra at komme ind og opleve masser af kultur i løbet af festivalen,” siger Peter Bøgholm, direktør for H.C. Andersen Festivals, i en pressemeddelelse.

Også med Andersen Forever

Den 4. august er det præcis 150 år siden, at H.C. Andersen døde (1805-1875).

I den anledning markerer Odense det berømte bysbarn under overskriften Andersen Forever – dækkende over en bred palette af events, som fra 4. august og ind til efteråret fejrer Andersens liv og virke.

Andersen Forever indgår i årets letbanefoliering med et blåtonet Andersen-portræt midt på det i øvrigt pinkklædte festivaltog.

”Den blå sektion er med til at synliggøre Andersen Forever – og samtidig understrege det tætte samarbejde mellem VisitOdense og H.C. Andersen Festivals.

Et samarbejde, som i år er helt særligt, fordi vi sammen markerer 150-året for H.C. Andersens død,” siger Peter Bøgholm. 

”Samtidig vil jeg gerne fremhæve vores stærke partnerskab med Dansk Skiltecenter, som har folieret de to letbanetog, som på den måde bidrager til at skabe opmærksomhed om både festivalen og Andersen Forever, der venter i august.”

Synlighed i bybilledet

Det er andet år i træk, at H.C. Andersen Festivals og Odense Letbane samarbejder om foliering af togsæt.

”Det har stor værdi for Odense Letbane at være medspiller på de events og begivenheder, der samler byen og trækker gæster til udefra,” siger Lotte Stensberg, kommerciel chef ved Odense Letbane.

”H.C. Andersen Festivals er en fantastisk begivenhed for byen, og vi er rigtigt glade for, at festivalen kan se værdien i at bruge letbanens synlighed i bybilledet som et varsel om, hvad der venter i august.”

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.