Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Café Odeon Social lancerer nyt tiltag: Hver søndag er der Yogaklubben

Af Simone Vestergaard
Arkivfoto yoga
Arkivfoto yoga

Café Odeon Social hitter med sociale arrangementer, hvor byens borgere inviteres indenfor til Bingo Banko, Mødregruppe Mandag, Fællesspisning og meget mere.

For to dage siden lancerede cafeen endnu en nyhed ved navn Yogaklubben, der starter op d. 7. oktober.

“Siden vi åbnede i marts sidste år, har vi løbende haft yogatimer med Tina Refning om søndagen. Det var hende, der i sin tid luftede ideen om yoga herinde, fordi hun syntes, at vores lokaler var perfekte til det.

Grundet stor efterspørgsel har vi nu taget skridtet videre og startet yogaklubben.

Vi har lavet et program der løber de næste tre måneder, så vores deltagere har mulighed for at komme til yoga hver søndag frem til jul.” fortæller Katrine Holm, Caféansvarlig hos Café Odeon Social.

Et frisk pust til Kulturhuset

Kongres- og Kulturhuset Odeon huserer til dagligt primært koncerter, konferencer og møder. Men med yogaklubben, og cafeens andre aktiviteter, har huset i den grad fået et frisk pust.

“Jeg har længe haft et ønske om at lave flere forskellige klubber i Odeon – med fokus på fællesskab og det sociale, i en anden kontekst end normalt.

Yogaklubben er én af dem, og den er arrangeret igennem Café Odeon Social, fordi vi i forvejen laver mange sociale events og aktiviteter hernede.

I de perioder hvor der ikke har været så meget yoga, har folk efterspurgt det. Så jeg glæder mig til, at klubben snart starter op.” fortæller Katrine.

Sociale komsamner er populært

Når Café Odeon Social afvikler sociale arrangementer, så er de yderst velbesøgte.

Cafeen skiller sig ud ved, at tænke ud af boksen og tilbyde aktiviteter der tiltaler odenseanerne.

Til Yogaklubben køber man eksempelvis ikke bare en billet, men nærmere en “pakkeløsning”. 

Her kan man vælge mellem en billet til 60 kr. der inkluderer kaffe eller te – eller en billet til 90 kr. der inkluderer morgenmad.

“Vi går meget op i det sociale, og hvad enten det er en kop kaffe efter en yogatime eller fællesspisning, så er der altid stor opbakning fra folk.

Jeg drømmer også om, at kunne fortsætte yogaklubben efter jul, men det afhænger af antal deltagere. Hvis interessen falder, og vi kan mærke, at det ikke er det, folk søger, så må vi lave et andet arrangement.

Det er i hvert fald mit mål, at jeg i fremtiden kan lave endnu flere klubber, der samler folk omkring et fællesskab.” afslutter Katrine.

Velkommen i klubben

De næste 12 søndage vil de forskellige yogatyper foregå i foyeren på første sal, med instruktørerne Tina Refning, Annette Buk og Senay Jensen. Og der er stadig mulighed for at købe sæsonpas indtil søndag d. 30. september.

Fra mandag d. 1. oktober vil det være muligt at tilmelde sig alle nedenstående datoer.

Programmet frem til jul:
7/10 kl. 16.00-17.30 Yogaklubben/ Bowspringyoga
14/10 kl. 19.00-20.30 Yogaklubben/ Late Night Yin Yoga
21/10 kl. 09.00-10.30 Yogaklubben/ Søndagsyoga & Morgenmad
28/10 kl. 16.00-17.30 Yogaklubben/ Bowspringyoga

4/11 kl. 19.00-20.30 Yogaklubben/ Late Night Yin Yoga
11/11 kl. 16.00-17.30 Yogaklubben/ Bowspringyoga
18/11 kl. 09.00-10.30 Yogaklubben/ Søndagsyoga & Morgenmad
25/11 kl. 16.00-17.30 Yogaklubben/ Bowspringyoga

2/12 kl. 19.00-20.30 Yogaklubben/ Late Night Yin Yoga
9/12 kl. 09.00-10.30 Yogaklubben/ Søndagsyoga & Morgenmad
16/12 kl. 19.00-20.30 Yogaklubben/ Late Night Yin Yoga
23/12 kl. 09.00-10.30 Yogaklubben/ Søndagsyoga & Morgenmad

Køb dit sæsonpas her. 

Læs mere om yogaklubben her.

Kom med i endnu en klub

Som medlem af fordelsklubben ClubOdense, kan du hver måned spare masser af penge hos nogle af byens bedste steder.

Et medlemsskab fungerer således, at du hver måned modtager en sms med din GoodiePack, hvori alle de eksklusive fordele ligger. Det koster kun 35 kr. om måneden at være medlem.

I oktober måned har Café Odeon Social eksempelvis et lækkert tilbud på to kopper varm kakao med topping, til kun 60 kr.

Fordelen finder du i din Goodiepack.

Du kan læse mere om ClubOdense her.

Del artikel

Andre læser også