HUDLØS
HUDLØS bringer det isolerede menneske under kærlig, absurd og overraskende lup. Instrueret og skabt af den eftertragtede palæstinensiske instruktør Bashar Murkus.
Vi inviteres ind i en ung mands lille soveværelse. Der er noget farligt uden for døren, og derfor er han stoppet med at gå ud, og stoppet med ”at gøre”. Men hvad sker der med ham, hvis han simpelthen bare “er”? I en vekselvirkning mellem total passivitet og en galoperende længsel efter livet udenfor, prøver han at holde fast i sig selv. Det resulterer i en række komiske, ømme og rådvilde sammenstød med sig selv, og forestillingen bliver både et absurd, men også universelt, billede på moderne liv under pandemien.
Forestillingen blev oprindeligt skabt i Haifa på arabisk og har med stor succes spillet i Frankrig, Belgien og England.