Mr. T LIVE

Du har måske allerede set nogle af hans mange underholdende videoer, der florerer rundt på de sociale medier, hvor han folder sig ud som alverdens sjove karakterer. Han tager pis på mennesker og kulturer, og leverer bunkevis af gode grin!
Det er selvfølgelig selveste Tarik Zannane, bedre kendt under navnet Mr. T, der nu er ude med et live show!
Showet kommer til at byde på fortællinger om Tariks baggrund og de op- og nedture, der har præget ham til at blive det menneske han er i dag. Han fortæller underholdende om alt fra sine tidligere kriminelle ungdomsår til sit nuværende familieliv, og alle de valg han har taget undervejs.
Er du klar til en oplevelse smækfyldt med energi og underholdning på højeste plan? Så er Mr. T svaret!