Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse af Ed Sheeran: Tusind stjerner i Tusindårsskoven

Af Stine Kjølby Christensen

I går aftes kulminerede flere måneders ventetid, da verdensstjernen Ed Sheeran gik på scenen i Tusindårsskoven.

Før Ed’s entré kunne koncertgæsterne hilse på James Bay og Zara Larsson, der begge varmede op for den britiske singer-songwriter.

Blandt de 45.000 tilskuere havde MigogOdense hele to repræsentanter i marken, der begge formåede at komme næsten helt i front – helt uden knubs.

Generelt var der tale om et utroligt fredeligt og ikke mindst engageret publikum, der uden tvivl var lige præcis det sted, de allerhelst ville være.

Og med gode madmuligheder, var ventetiden da også udholdelig.

Efter to vellykkede præstationer fra James Bay og Zara Larsson, var tiden kommet til aftenens hovedperson: Ed to the Sheeran.

Gennemført og imponerende

Den rødhårede charmetrold tryllebandt sit publikum fra allerførste sekund, og vores udsendte berettede om både rystende hænder og tårefyldte øjenkroge; allerede inden det tredje nummer var slut.

“Musikalsk er han bare ekstremt konsistent og dygtig. Hans performance er både gennemført og imponerende – uden en masse gimicks. Bare en fyr, der er dygtig”

Når så stor en stjerne lægger vejen forbi, er planlægningen og setlisten selvfølgelig planlagt ned til mindste detalje.

Her kunne inkarnerede fans frygte, at “de gamle” hits kunne risikere at udeblive til fordel for de nye.

Men sådan gik det ikke.

Ed formåede at præsentere både nye og gamle numre – og samtidigt et perfect mix af følere og dem med mere tempo.

På trods af at hele 45.000 mennesker var tilstede, formåede Mr. Sheeran også at holde tonen både personlig og sjov – og ikke mindst være til stede.

Tryllebandt sit publikum

Under opvarmningen, der jo også imponerede, observerede vores repræsentanter en del mere snak blandt publikum.

Lige så snart Ed gik på, blev der derimod lagt en nærmest tryllebundet stilhed over folkemængden, som havde en helgen indtaget rummet.

… Men det var jo nærmest også tilfældet.

Heldigvis vendte stemmerne tilbage, når de bedste sing-a-longs blev skudt i gang.

Under Photograph følte vores kvindelige udsendte sig decideret “opløst”, mens den mandlige var noget mere tilbageholdende med de store følelser.

Han måtte dog selv overgive sig under næste nummer, Perfect, hvor de de mange telefoner lyste hele pladsen op.

“Alle mænd græd. Alle!” rapporterede han.

Tusind stjerner til Ed Sheeran

Da reporterne blev bedt om at dele stjerner ud, var der ingen tvivl.

“Tusind stjerner!” blev der sagt.

“Jeg er nok på fuldt hus. Har det lidt skidt med det, men musikalsk er det helt sikkert en af de bedste oplevelser i mange år. Hans engagement er vanvittigt.”

Derfor ender Ed Sheeran altså på Full (Lego) House: 6/6.

“Jeg siger det bare: Nok det bedste på en scene i Odense.

Nogensinde.”

Sætliste:

1. ‘Castle on the Hill’

2. ‘Eraser’

3. ‘The A Team’

4. ‘Don’t’

5. ‘Dive’

6. ‘Bloodstream’

7. ‘I Don’t Care’

8. ‘Tenerife Sea’

9. +Medley: ‘Lego House’ / ‘Kiss Me’ / ‘Give Me Love’

10. ‘Galway Girl’

11. ‘I See Fire’

12. ‘Thinking Out Loud’

13. ‘Photograph’

14. ‘Perfect’

15. ‘BLOW’

16. ‘Sing’

Ekstranumre

17. ‘Shape of You’

18. ‘You Need Me, I Don’t Need You’

Del artikel

Andre læser også