Frygter flere udbrud i Odense: Politiet er massivt ude i byen i aften
Odense er på ganske kort tid blevet et Corona hot-spot med mange smittede.
Det medførte, at man blandt andet i går aflyste den store studiestartfest Generator Festival.
Det er især den yngre del af odenseanerne som er blevet smittede, og forleden blev 1000 elever på læreruddannelsen sendt hjem, da 14 blev konstateret smittet med Covid-19.
Man skal tænke sig godt om
Fredag aften vil man så opleve, at Fyns Politi vil være massivt til stede i nattelivet i Odenses gader. Det oplyser politiet til DR.
“Når vi kigger på, hvad der er sket her i Odense på UCL, må vi sige, at der har været noget uforsigtighed i nogen situationer. Men måske minder det os alle om, at folk i alle aldre, herunder de unge, skal tænke sig godt om og finde de gode rutiner fra forår og sommer frem,” siger politidirektør Arne Gram til DR.
Han tilføjer;
“Man skal overholde myndighedernes anvisninger om renlighed og afstand. Vi skal holde smitten ude, også når sprutten går ind. Og så undgå gerne de her gruppekram og få ellers en glad dag i byen.”