Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan bane vejen til millioner: Løvens Hule søger igen deltagere

Af Michael Qureshi

Løvens Hule er lige nu en af DRs største seer-succeser.

Tæt på en million kigger med, når kendte investorer som Jesper Buch og Christian Stadil udfritter håbefulde iværksættere.

For flere af de virksomheder, der har deltaget i Løvens Hule, har det været en døråbner ind til stor succes og mangedobling af omsætning og indtjening.

Det kan virksomheden Shaping New Tomorrow i den grad skrive under på. Efter de fik Jesper Buch ind som investor er det stukket helt af.

Således kunne de tidligere på året offentliggøre, at de 45-doblet deres overskud i regnskabsåret 2018.

Forleden åbnede de også en stor butik i hjertet af København, hvor de nåede en omsætning på en million alene på åbningsdagen.

I sidste sæson af Løvens Hule var fynske Alexander Gram og makkeren Nikolaj Dylsing Olsen også med, hvor de fik Jesper Buch med ombord i deres virksomhed.

De har virksomhed An Ivy, der laver fede slips, og det har i den grad givet et skub, at de har medvirket i Løvens Hule.

Hvis du er iværksætter og drømmer om samme rejse, så er der chancen der nu.

Ansøg om at deltage i femte sæson

Mangler din virksomhed penge for at nå nye højder? Har du en idé, som med den rigtige investor kan blive en solid forretning?

Eller har du allerede nu en eksisterende forretning, der tjener penge, men som kunne bruge en erfaren sparringspartner til at tjene endnu flere og måske blive en verdenssucces?

Så kan du ansøge om at medvirke i femte sæson af DR1’s programserie ‘Løvens Hule’.

PR foto DR

Et panel, der består af fem af Danmarks dygtigste og mest succesfulde erhvervsfolk og serie-investorer, vil i programmet vurdere, om netop din virksomhed er værd at investere i.

Er svaret ja, så vil én eller flere af ’løverne’ investere deres egne penge i din virksomhed og hjælpe dig videre.

Hvis du er interesseret, så hent et ansøgningsskema via dette link og send det til LH@unitedtv.dk. Ansøgningsfristen er mandag den 3. juni 2019. Det skriver DR på deres hjemmeside.

Del artikel

Andre læser også