Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Musikbureauer forener kræfterne: Store musiknavne på vej til Fyn

Af Morten Hopballe
Foto: Tinderbox.
Foto: Tinderbox.

Odense og Fyn skal stå stærkere på den danske musikscene. Derfor forener de to koncert- og eventbureauer Culture-Club og JVB LIVE kræfterne i et nyt event- og koncertbureau. Med sammenlægningen kan de fynske kulturforbrugere se frem til flere og større navne på de fynske musik- og kulturscener. Samtidig lægger det nye bureau heller ikke skjul på, at der skal bruges energi på at udvikle nye events til fynboerne:

“Sammenlægningen af de to bureauer er i høj grad til glæde for de musikinteresserede fynboer og de fynske spillesteder og kulturaktører. Vores ambition er kort og godt at opnå en styrke, så vi kan trække flere stærke musiknavne og kulturarrangementer til Fyn, og det bliver helt sikkert nemmere, når vi forener kræfterne,” siger Ole Bang Nielsen, adm. direktør hos Odense Sport & Event, der ejer JVB LIVE, og fortsætter:

“Koncertmarkedet i Danmark har udviklet sig kolossalt alene de sidste par år, og det kræver efterhånden et stort set up løbende at tiltrække og afvikle koncerter og events, ligesom de helt store koncerter kræver den styrke, vi nu får ved at gå sammen.”

Kulturbarren skal sættes højere

Glæden deles hos Culture-Clubs nuværende direktør, Hans Thomsen, der også skal stå i spidsen for det nye bureau.

“Jeg ser frem til, at jeg får mulighed for at stå i spidsen for et bureau, der kommer til at sætte barren for kulturtilbud på Fyn endnu højere,” siger Hans Thomsen, der også ser sammenlægningen som et naturligt afsæt til at udvikle nye events på Fyn:

“Virkeligheden i musikbranchen er, at kunstnerne er meget mere ude og spille end tidligere, samt at der kommer flere og flere festivaler og andre kulturtilbud til danskerne. Derfor vil sammenlægningen også være et helt naturligt afsæt for os til at udvikle vores koncert- og eventbureau, så vi kan tilbyde endnu bedre kultur- og musikarrangementer til fynboerne, men også udvikle helt nye events til fynboerne.”

JVB LIVE bliver det fortsættende selskab som et 100 procent ejet datterselskab i Odense Sport & Event. JVB LIVE og Culture-Club bevarer begge deres nuværende navne resten af året – blandt andet af hensyn til de aftaler, der er indgået – men fra årsskiftet får bureauet nyt navn.

Del artikel

Andre læser også