MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny butik i gågaden: Kendt kæde åbner snart egen butik i Odense

Af Jens Erik Møller
Vestergade 44, st.tv. har tidligere huset Garnbutikken KIVA GARN, men fra 1. august rykker Dyrberg Kern Copenhagen ind. Pressefoto
Vestergade 44, st.tv. har tidligere huset Garnbutikken KIVA GARN, men fra 1. august rykker Dyrberg Kern Copenhagen ind. Pressefoto

1. august bliver noget helt særligt i Odense.

Her åbner Gitte K. Schat-Petersen nemlig butikken Dyrberg Kern Copenhagen i Vestergade, som den eneste fysiske, selvstændige butik i Danmark, der ikke ligger i et center eller i en shop-in-shop butik.

Dyrberg Kern Copenhagen har valgt at lukke sine butikker i de forskellige Magasin i hele landet, og som den eneste har Gitte K. Schat-Petersen, der er shopmanager i butikken i Magasin i Odense og i Aarhus, fået lov til at starte sin egen fysiske butik  i Odense city.

Flytter ned i gågaden

Den lille, hyggelige butik på cirka 50 kvadratmeter åbner lige over for Mammas Pizzeria, Sofie Schnoor og ved siden af den kommende Bubble Waffle. Placeringen er derfor ifølge erhvervsmægler Andreas M. Jensen fra Nybolig Erhverv Odense helt unik til Gittes nye butik.

”Butikken har tidligere huset Garnbutikken KIVA GARN, der lukkede for nogle år tilbage. Butikken ligger rigtig fint ved siden af Kjærs Bøger, Bubble Waffle, som vi netop har udlejet til, samt over for den populære restaurant Mammas. Når butikken står færdig, og Gitte får fyldt butikken op med de mange modesmykker, bliver det svært at overse denne lille perle,” fortæller Andreas.

Sagde ja med det samme

Gitte K. Schat-Petersen selv var heller ikke i tvivl, da Dyrberg Kern spurgte hende, om hun ville åbne en butik op for sig selv i Odense.

”Jamen efter at de forskellige franchisetagere rundt om i landet havde fået nyheden om, at alle Dyrberg Kerns butikker i Magasin skulle lukke, var jeg selvfølgelig rigtig ked af det.

Så da Gitte Dyrberg spurgte mig, om jeg ville åbne en butik i Odense city, sagde jeg ja med det samme. Jeg har et super forhold til både Gitte og Henning, og vi arbejder helt sikkert ud fra samme vision og mission, og jeg glæder mig meget til at åbne den nye butik i Odense den 1. august 2018,” siger shopmanager Gitte K. Schat-Petersen.

Den nye Dyrberg Kern butik i Odense city kommer til at have et fint udvalg af øreringe, halskæder, armbånd og andre smykker, og på selve åbningsdagen vil der være helt eksklusive tilbud til kunderne og flere konkurrencer.

Verdenskendt brand

Gitte Dyrberg og Henning Kern har sammen skabt Dyrberg Kern – et verdenskendt brand, der er synonymt med skønhed og sensualitet, som har eksisteret i 33 år. Parret havde fra start af en helt særlig kemi, der skulle ende med at blive grundstenen til det, som vi i dag kender som Dyrberg Kern.

Missionen er klar for de to ejere – såvel som for Gitte K. Schat-Petersen – Dyrberg Kern skal være det foretrukne valg for moderne og selvsikre kvinder, der ønsker at udtrykke deres stil og deres skønhed.

Gitte Dyrberg og Henning Kern har sammen skabt det verdenskendte smykkebrand Dyrberg Kern. Pressefoto

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien