Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Festival afslører årets program: The Cardigans kommer til Fyn

Af Christina Frederiksen

I dag kan festivalen offentliggøre de sidste navne på musikprogrammet.

Og det er blandt andet med nyheden om, at The Cardigans spiller på årets Heartland.

Dagens pakke af musiknavne anføres af den brasilianske bossa nova-legende Sérgio Mendes og altså det svenske rockband, The Cardigans, som slutter sig til allerede offentliggjorte verdensstjerner som Robbie Williams, Sting og Jack Johnson.

Dermed har Heartland offentliggjort det fulde musikprogram, som man kan opleve på festivalen ved Egeskov Slot den 8.-10. juni 2023.

Dagens musikpakke tæller foruden Sérgio Mendes og The Cardigans, Oumou Sangaré, Pedro Winter presents Ed Banger XX, Jacob Banks, Lydmor, Pil, I Got You On Tape, When Saints GoMachine, Soleima, Søren Huss, Annika Aakjær, Teitur, Jørgensen/Botesog Zar Paulo.

”Legender, internationale topnavne og morgendagens stjerner er det, der tegner det endelige musikprogram for Heartland 2023.

Programmet er mangfoldigt og dynamisk og absolut det stærkeste, vi har præsenteret i festivalens levetid – og jeg er sikker på, at der venter mange magiske øjeblikke på Egeskov Slot til sommer,” siger direktør og musikchef Ulrik Ørum-Petersen.

I dag kan Heartland også løfte sløret for, hvordan det fulde musikprogram for 2023 fordeler sig over festivalens tre dage.

Torsdag kan man opleve Sting, MØ, Nik & Jay, Jacob Banks, Soleima, Søren Huss, Teitur, When Saints Go Machine, Kind mod Kind, Lucky Lo, Melodi Ghazal og Wille & Boogie Rookie.

Fredag kan man opleve The Minds of 99, The Cardigans, Fatboy Slim, Oumou Sangaré, Andreas Odbjerg, Zar Paulo, Ganger, Lydmor, Sevdaliza, Dame Dearest x Emma Sehested Høeg, AySay, Tex, Hvalfugl og Jonas Visti & Amanda Baun.

Lørdag kan man opleve Robbie Williams, Jack Johnson, Sérgio Mendes, Pedro Winter presents Ed Banger XX, Annika Aakjær, I Got You On Tape, JJ Paulo, Jørgensen/Botes, Pil, Prisma, Afskum, Selina Gin, Vanessa Amara og Ababe & Enterthevoigt.

Køb billetter til årets Heartland her.

Del artikel

Andre læser også