ANNONCE
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vinfestival indtager Aros: Smag hele 200 vine og spiritus

Af Christina Frederiksen

Vinglade aarhusianere får en gylden mulighed for at boltre sig i rød, hvid og rosé, når Aros slår dørene op for Vinspecialistens Vinfestival den 8. februar.

Helt konkret vil man, hvis man ellers er tørstig nok, kunne smage på mere end 200 vine og spiritus fra over 30 producenter, som også vil kunne mødes på festivalen.

Festivalen kommer til Danmarks tre største byer, så der skal sættes kryds i kalenderen, hvis man vil nyde det store antal vine.

Med så mange vine, der kan smages, er det ikke overraskende, at der er vine til hver en smag – både til kenderen og til nybegynderen. 

Legendarisk italiener og amerikansk masterclass

Ét af festivalens trækplastre er vinen Tignanello fra producenten Tenuta Tignanello.

Én af de vine, anmelderne elsker årgang efter årgang og overøser med topkarakterer, mens de bliver solgt til mange hundrede kroner på forsvindende kort tid.

Vinen er netop blevet udnævnt som den femtebedste i 2022 af det anerkendte magasin Wine Spectator. Den er da heller ikke til at købe nu, men kan altså smages på festivalen.

Antinori Tignanello Estate, Chianti, Tuscany, Italy

For de ekstra ambitiøse vil der være en eksklusiv masterclass i Aarhus med den berømte amerikanske producent DAOU, der tager noget af det bedste Cabernet Sauvignon med fra USA.

Der vil også være et event med de særlige Riedel-glas, man finder på mange af verdens bedste restauranter, og som er specialdesignet til hver enkelt drue for at løfte oplevelsen af vinen.

Hygge for alle

Arrangøren bag vinfestivalen, H.J Hansen Vin og Vinspecialisten, understreger, at begivenheden er for alle, der holder af vin og spiritus, og som har lyst til at hygge sig i nogle timer med noget godt i glasset.

Fakta om Vinspecialistens Vinfestival

Vinspecialistens Vinfestival er en årligt tilbagevendende begivenhed i landets tre største byer, København, Aarhus og Odense.

Festivalen arrangeres af H. J. Hansen Vin, som med godt 45 Vinspecialisten-butikker over hele Danmark sælger et stort sortiment af kvalitetsvine, spiritusmærker og delikatessevarer fra førende leverandører verden over.

På langt de fleste produkter har selskabet eneforhandling i Danmark. 

Produkterne markedsføres til hoteller og restauranter, den landsdækkende butikskæde Vinspecialisten og andre vinbutikker, erhvervsvirksomheder samt private kunder via egne butikker og websalg.

Og ikke mindst måske bl.a. prøve nogle af de anmelderroste vine og være med til en masterclass.

“Festivalen rammer bredt med vine for enhver smag.

Den giver mulighed for, at alle kan få lov at smage vine, man måske normalt ikke ville købe – men der vil være vine i alle prisniveauer og vine fra hele verden.

Når først entrébilletten er betalt, er det bare gå ombord i de mange vine og forskellige smagsoplevelser, fortæller Martin Uhrenholt, daglig leder i H. J. Hansen Vin.

H. J. Hansen Vin har netop åbnet en Flagship Store på Marselis Boulevard i Aarhus, så her er der også mulighed for at kigge nærmere på vinene.

Billetter til Vinfestivalen på Aros kan købes her.

Del artikel