Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tidligere OB-spiller står bag disken: Ny burgerbar er kommet stærkt fra start

Af Michael Qureshi
Mads Bartram står for Wham Bam Burger i Odense
Mads Bartram står for Wham Bam Burger i Odense

Danmarks nye burgerkæde, Wham Bam Burger åbnede deres første sted i Odense for få måneder siden.

Men odenseanerne har fået så stor appetit på den nye burgerkæde, at man planlægger at åbne yderligere to restauranter andre steder i byen.

Det er en tidligere OB-superligaspiller, som serverer både burgere og drikkevarer til kunderne i Odenses nye burgerrestaurant, Wham Bam Burger, på hjørnet af Vestergade og Lille Gråbrødretorv.

“Jo, det er noget af et karriereskift i forhold til OB, men jeg har egentlig altid haft lyst til at prøve denne branche, og jeg har altid været god til at tale med og til folk,” siger Mads Bartram, bestyrer af den nye Wham Bam-restaurant.

15 burgere på 9 minutter

I køkkenet får han hjælp af 3 kokke, blandt andet MD Akter Hossain, der tidligere var køkkenchef på et anerkendt hotel på Cypern i 5 år.

Hossain var også ansat i den mexicanske restaurant, der tidligere havde til huse på adressen, og stod klar, da Wham Bam tilbød ham et job.

”Hossain er fænomenal og bygger burgerne op i lag, så der balance i dem og styr på både boller, bøffer og grøn, også mens kunderne spiser dem. Og så er han hurtig.

Han har præsteret at lave 15 burgere på bare 9 minutter”, fortæller Mads Bartram.

Vil åbne op imod 100 restauranter

Wham Bam Burger åbnede den 15. december, og i løbet af de forgangne to en halv måned er der solgt over 18.000 burgere fra forretningen, oplyser de.

Mads Bartram er ikke i tvivl om, at det er kombinationen af gode råvarer, ordentlig tilberedning af både burgere og pommes frites samt en væsentlig lavere pris, som er forklaringen på restaurantens fine modtagelse i Odense.

Kæden med hjemsted i Skjern har kig på to andre lokaliteter i Odense som mulige Wham Bam-restauranter.

I første omgang er blikket dog rettet mod Hammelev ved E45 i Sønderjylland, hvor man i løbet af få dage begynder at indrette kædens anden burger-restaurant.

Planen er, at der over en kort årrække skal åbnes op imod 100 restauranter rundt om i Danmark.

”Jamen, det er et spændende projekt, som jeg er blevet en del af.

Jeg er helt klar over, at der også internt bliver lagt mærke til, hvordan tingene kører her hos mig.

Konceptet var helt på plads inden åbningen her ved Lille Gråbrødretorv, men på en eller anden måde bliver vi som restaurant nummer 1 også betragtet som et pilotprojekt.”

Billigere end de andre

Wham Bam Burger kan i hvert fald godt slå på, at de er konkurrencedygtige på priserne.

”Forleden dag havde jeg for eksempel besøg af 2 testspisere, som kæden havde sendt ud, og som først gav sig til kende, efter at de havde spist.

Inden de kom hos mig, havde de været hos to af vores nærmeste konkurrenter. Deres konklusion var, at vi topper på kvalitet og er en klar vinder på prisen.

De regnede sig frem til, at burger hos os er op til 47% billigere end hos vores konkurrenter, siger Mads Bartram.

Del artikel

Andre læser også