MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

21 grader og sol: Disse steder i Odense holder politiet ekstra øje med

Af Redaktionen
Arkivfoto
Arkivfoto

En mini-ferie står for døren, og det gode vejr ser ud til at vende tilbage til Odense

DMI varsler 21 grader i morgen Kristi himmelfartsdag – dog med en del skyer – og lige så varmt fredag hvor der så skulle være masser af sol.

Ikke desto mindre er fridage og godt vejr dårligt nyt for politiet i hele landet i disse Corona-tider.

Derfor har Fyns Politi atter meldt ud, hvilke steder i Odense og øvrige Fyn, de betragter som såkaldte hot spots.

Steder hvor odenseanerne har for vane at samle sig, og hvor politiet så vil patruljere ekstra.

Man har også mulighed for at udstede et midlertidigt opholdsforbud, hvis der er for mange samlet et sted.

Selv om man som gruppe holder sig forsamlingsforbuddet med maksimalt 10 personer, så kan det være for voldsomt, hvis alt for mange samler sig i forskellige grupper i samme område.

I Odense er der tale om;

  • Odense, Byens Ø
  • Odense, Munke Mose
  • Odense, Eventyrhaven
  • Odense, Skovsøen/Engen

På øvrige Fyn er der tale om tre steder i Svendborg;

  • Svendborg, Christiansminde
  • Svendborg, Krøyers Have
  • Svendborg, Smørmosen Strand

“Med Kristi himmelfart i vente er det den perfekte opskrift på mange mennesker i det fri. Vi ved, at solen og nærværet er tiltrængt, men husk nu afstanden og retningslinjerne,” siger politidirektør Arne Gram i Fyns Politi til Ekstra Bladet.

Retningslinjerne er sådan, at man skal sikre sig, at man ikke er flere end ti personer forsamlet i en gruppe – og være opmærksom på, at flere små grupper hurtigt kan blive til en stor.

Man skal derfor ikke sidde for tæt og overveje at flytte til et sted med bedre plads, hvis der i forvejen er mange mennesker samlet.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien