Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner Friluftsbadet for første gang: Kæmpe poolparty på Tinderbox

Af Michael Qureshi

Hvis du skal på Tinderbox, skal du huske badetøjet.

Som noget nyt har du nemlig mulighed for at tage en dukkert i Friluftsbadet. Sammen med Tuborg har festivalen nemlig valgt at åbne det store badebassin i Friluftsbadet og invitere strandløver og badenymfer til kæmpe poolparty i Magicbox-området.

Og hos Tinderbox er man begejstrede over det nye tilbud.

“Nu kan vores gæster tage en dukkert, blive afkølet, hvis solen skinner, eller hænge ud i det loungeområde, der bliver indrettet i forbindelse med poolen. Vi synes selv, det er et fantastisk ekstra tilbud til gæsterne på vores festival, som dermed får endnu en af de oaser, vi hele tiden forsøger at skabe,” hedder det i en pressemeddelelse.

Åbningen af det store bassin sker i samarbejde med Tuborg, der samtidig åbner et loungeområde med bar, solstole og tre såkaldte vildmandsbade, hvis man er mere til spabad end pool.

”Vi vil skabe et område, hvor folk kan komme og hænge ud, tage en slapper og snuppe en dukkert. Et sted, hvor man stadig kan nyde festen i Magicbox-området – bare på en anden måde.

Man kan sidde i vores vildmandsbade, bade i svømmebassinet, ligge i solstolene eller stå i baren og stadig nyde musikken på Magicbox,” siger Stefanie Reuter Jessen, Brand & Sponsor Coordinator hos Tuborg, og tilføjer:

”Vi udlejer også badetøj, hvis man ikke har noget med, og så åbner vi naturligvis omklædningsrummene.”

Årets Tinderbox foregår fra 22.-24. juni 2017, og du kan stadig sikre dig partoutbilletter samt endagsbilletter til torsdag og fredag på www.tinderbox.dk.

Programmet ser således ud på de enkelte dage:

Torsdag: The Killers, Mø, Kim Larsen & Kjukken, Louis Berry, Die Antwoord, Tove Lo, D-A-D, Magtens Korridorer, Gogol Bordello, Folkeklubben, Chinah, Fickle Friends, Grusom, Galantis, Kaskade, Tujamo, TooManyLeftHands, Dirty South, KANT, Electrick Village

Fredag: Kings of Leon, HAIM, Veronica Maggio, Jimmy Eat World, Thomas Helmig, Suspekt, Tina Dickow, Phlake, Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, De Danske Hyrder, Kaleo, Holmen Hustlers, Lemaitre, Martin Solveig, Afrojack, Jonas Blue, Fabian Mazur, Filatov & Karas, Nora en Pure, RL Grime

Lørdag: Run DMC, Pet Shop Boys, Travis Scott, Lukas Graham, Martin Garrix, Sean Paul, Sort Sol, Rasmus Walter, Jacob Dinesen, Saveus, Jonah Blacksmith, Lightwave Empire, Gilli, A Man from Jupiter, John Martin & Michel Zitron, Kongsted, W&W, Felix Jaehn, Nonsens, Ummet Ozcan, Throttle, AXRG

Del artikel

Andre læser også