MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner i dag med halv pris: Vil lave Odenses bedste Fried Chicken

Af Nathalia Hentze Nielsen
PR-foto
PR-foto

Myten om Kong Midas går på, at alt hvad han rørte ved, blev til guld.

Vi er ligeglade med guld, bare “vores” Mida’s kan holde løftet om at lave Odenses bedste Fried Chicken.

For i dag lørdag åbner et nyt Take Away-sted i Odense med navnet Mida’s Hot Crispy Chicken.

Det gør de som en madbod i Arkaden Food Hall, og her på åbningsdagen frister de med halv pris på hele menukortet.

Vi elsker nye steder – og især dem der mestrer kunsten at tilberede det perfekte stykke friteret kylling.

Mexicansk og amerikansk inspireret

I mange amerikanske stater er Fried Chicken og Crispy Chicken tæt på at være den uofficielle nationalret, og “retten” har da efterhånden også gjort sit indtog i resten af verden.

Derfor var det vel blot et spørgsmål om tid, før nyt spisested i Odense tog handsken op kun med fokus på det og udfordrede kyllinge-kongerne fra KFC.

“Inspireret fra det mexicanske og amerikanske køkken tilbereder vi forskellige retter med crispy fried chicken.

Vi har udviklet vores egne sammensætninger, krydderiblandninger, marinader og specieldressinger der giver den bedste smagsoplevelse og som ikke kan sammenlignes med andre crispy fried chicken oplevelser.

Vi går op i god kvalitet og økologi, hvorfor minimum 50% af råvarerne er økologiske,” lyder det fra Mida’s Fried Chicken.

Du finder den nye madbod Mida’s Hot Crispy Chicken ved siden af Vietnam Street Food og Love Butler på 1. salen i Arkaden.

Hvad: Mida’s Hot Crispy Chicken åbner
Hvor: Arkaden, 1. sal
Hvornår: I dag lørdag 5. september

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien