Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Odense-restaurant med i toppen: Nu skal årets bedste retter med gris og fisk kåres

Af Mathilde Mågård Hansen
Det var sidste år Restaurant Lyst i Vejle, der løb med sejren i 'Årets ret med Gris'. Foto Rasmus Palsgård
Det var sidste år Restaurant Lyst i Vejle, der løb med sejren i 'Årets ret med Gris'. Foto Rasmus Palsgård

Inden længe går det igen løs til en af landets mest prestigefyldte kokkekonkurrencer.

For tiende år i træk kårer Landbrug & Fødevarer i samarbejde med White Guide Denmark ‘Årets Ret med Gris’, der skal findes blandt et stærkt felt af fem danske gourmetrestauranter d. 29. november 2021.

I år har konkurrencen dog fået et nyt ben, da de samtidig udvider med ’Årets ret med Fisk og Skaldyr’.

Pasfall i Odense er blandt de nominerende, og vi sender naturligvis al held og lykke i deres retning!

Søllerød Kro var sidste år blandt de nominerede til ‘Årets ret med Gris’. Foto Rasmus Palsgård

Nye sider af grisen

Det er ingen hemmelighed, at danskerne elsker gode retter med gris.

Flere af vores mest populære nationalretter kokkereres af grisekød, men Landbrug & Fødevarer vil også gerne være med til at hylde de kokke og restauranter, som kan vise nye og anderledes måder at bruge det velsmagende kød på.

Derfor har de siden 2011 stået bag den prestigefyldte konkurrence, ‘Årets ret med Gris’, og det er i år et yderst stærkt felt med flere 1-stjernede Michelinrestauranter og repræsentanter fra næsten alle dele af landet.

‘Årets Ret med Gris’ er en konkurrence for kokke, som formår at lave retter, der viser nye, anderledes og velsmagende sider af grisekød.

Nominerede til ’Årets ret med Gris’:

Pasfall (Odense)
Syttende* (Sønderborg)
Palægade (København)
Fru Larsen (Laurbjerg)
Domestic* (Aarhus)

Foto PR

Nu også med fisk og skaldyr

På trods af de mange lokale fiske- og skaldyrsarter, spiser danskerne for lidt fisk set i forhold til kostrådene og de officielle anbefalinger.

Men der kan fremtrylles masser af smag med havets fristelser, og derfor lancerer Danmarks Fiskeriforening, Landbrug & Fødevarer og Partnerskabet for fisk og skaldyr nu en ny konkurrence, der skal vise, hvorfor fisk og skaldyr er noget af det ypperste, man kan servere.

Den nye Gastro-konkurrence får navnet ‘Årets Ret med Fisk & Skaldyr’ og hylder den kok og restaurant i Danmark, der har formået at skabe en unik ret med enten fisk eller skaldyr, der viser, hvad kategorien kan.

Prisen gives til den kok og restaurant, som har formået at nytænke fisk og skaldyr på en måde, der skiller sig ud fra det ordinære og skaber en unik, velsmagende spiseoplevelse på højeste gastronomiske niveau.

Nominerede til ’Årets ret med Fisk og Skaldyr’:

Fasangården (Frederiksberg, København)
Alouette* (Islands Brygge, København)
Alimentum (Aalborg)
Ancestrale (Vesterbro, København)

Følg med på MigogOdense, når vi henover de næste par uger går tæt på de nominerede restauranter.

Del artikel

Andre læser også