Fejrer 160 års jubilæum: Albani inviterer til gratis prøvesmagning på jubilæumsøl
I år er det 160 år siden, at Albani Bryggerierne blev grundlagt.
Det skal selvfølgelig fejres!
Albani har, siden sin grundlæggelse i 1859, været en stor og betydningsfuld del af Fyn og fynboerne.
Dels gennem den daglige omgang med produkterne, men også i den aktive deltagelse, Albani har i den fynske kultur.
Det er en del af Albanis DNA at bidrage til udviklingen af det kulturliv, der udspiller sig på Fyn, og det har det været siden Ludvig Theodor Schiøtz satte den første bryg over den 7. november 1859.
Inviteres på jubilæumsøl
Sammen med fynboerne sætter de nu en ny bryg over og lader sig, over hele brygperioden, inspirere af deres arv og historie.
Derfor inviteres odenseanere og øvrige fynboer til en helt særlig prøvesmagning på den nye Albani jubilæumsøl.
Det finder sted torsdag d. 11. april på Anarkist – Beer & Food Lab
Her kan man også opleve en helt særlig udstilling, hvor man kommer igennem Albanis historie.
Du kan faktisk følge processen fortalt i små videoer med at lave denne særlige jubilæumsøl. Det kan du her.
Hvad: Gratis Albani jubilæumsøl
Hvor: Anarkist – Beer & Food Lab
Hvornår: Torsdag d. 11 april kl. 15-17