Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aldrig set før i Odense: Ny restaurant satser på hotdogs og bobler

Af Morten Hopballe
Claus Skovsted (tv) og Per Hallundbæk slår snart dørene op for et nyt koncept i Odense.
Claus Skovsted (tv) og Per Hallundbæk slår snart dørene op for et nyt koncept i Odense.

Makkerparret bag genåbningen af Franck A, iværksætteren Claus Skovsted og køkkenchefen Per Hallundbæk, har flere ting i ærmet.

Franck A har deres førsteprioritet, men faktisk er det deres planer om at åbne en restaurant med hotdogs og champagne, der satte gang i den lavine, der nu fører til genåbningen af legendariske Franck A.

Hotdogrestauranten skal hedde Doggy Style og kommer til at ligge i det lokale, der er nabo til Franck A og tidligere var Skate House:

Hotdogs og bobler i London

“Vi stødte på konceptet med gourmethotdogs og bobler i London, da vi var på inspirationstur derovre for et års tid siden.

Der bestemte vi os for, at vi ville åbne sådan et sted i Odense, så det gør vi snart,” siger Claus Skovsted og fortæller samtidig, at makkerparret lige nu har fokus på genåbningen af Franck A, og derfor er der ikke sat åbningsdato på hotdogrestauranten.

Til gengæld ved de to godt, hvad de vil servere for odenseanerne:

“Doggy Style bliver en restaurant, hvor vi serverer det, vi kalder upper scale hotdogs. På drikkesiden kommer vi til at udvide London-modellen, så vi både kommer til at servere champagne, rosévin og specialøl for at tilpasse konceptet til Odense,” siger Per Hallundbæk, der de sidste ni år har været køkkenchef på Falsled Kro.

Lokalejagt førte til Franck A

I jagten på et velegnet lokale til Doggy Style stødte Skovsted og Hallundbæk på det tomme lokale i Jernbanegade 6, som tidligere har været Skate House. Et perfekt lokale, som dog havde en enkelt hage, fordi Palle Skov Jensen havde Jensens Bøfhus i nummer fire:

“Palle skulle godkende, hvis der skulle laves mad i lokalet, og det var i snakken med ham, at han foreslog, at vi sammen skulle genåbne Franck A, hvis vi skulle have lov til at åbne Doggy Style i det gamle Skate House,” fortæller Claus Skovsted.

Del artikel

Andre læser også